Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
FINMARKENS AMT.
ubevægelig, til fiskene har bidt sig fast. Da bjørnen mærker, at
vandet fryser til, vil den drage halen til sig. Ræven siger, at
den maa vente lidt, saa flere fiske kan bide paa. Da saa halen
er frosset fast, faar bjørnen lov til at drage den op; den tror,
at den har en mængde fisk paa og drager af alle kræfter, saa
halen ryker af. Derfor er bjørnen nu stubrumpet.
Allerede i ældgammel tid er denne grundform blevet videre
udviklet paa følgende maade:
Stedet, hvor bjørnen fisker, er en brønd eller et opkomme,
hvor folk henter vand. Om morgenen løber ræven ind i gaarden
og raaber til konen, hun staar og kjerner: «Bjørnen gjør sig
ufin i brønden din.» Kongn løber fra arbeidet og skynder sig
med en stang til isen for at peise løs paa bjørnen. Bjørnen
kommer i klemme og tverrykker, saa halen gaar af. Imedens har
ræven gjort sig tilgode med rømmen.
Krohn har godtgjort, at dette dyreeventyr allerede for 1 000
aar siden har gaaet om i Nordeuropa og fra folkemunde er blevet
optaget i d^t middelalderlige dyreepos og den fabellitteratur,
som i middelalderen bar Æsops navn. I Rusland har eventyret
udbredt sig fra nord mod syd og maa være laant fra et nordisk
folk. Da nu dette folk ikke kan være noget finsk-ugrisk, fordi
finlænderne selv har laant eventyret fra svenskerne efter sin
ankomst til Finland og Estland, maa russerne havde modtaget
dette eventyr direkte fra nordboerne paa en tid, da der hersked
en nær og stadig forbindelse mellem begge folkegrupper, det
vil sige omkring tiden for det russiske riges grundlæggelse.
Ogsaa her er det de nordiske varjager, som maa have været
formidlerne.
De særlig finske former viser tilbage dels til en gammel
nordisk form, den udvidede grundform, dels til en nyere
nord-russisk, som har naaet finnerne over Finland i ny tid. Ogsaa
dette motiv findes hos de svenske lappbønder i Angermanland,
ogsaa her sammenknyttet med det første. Hos os findes denne
del af karasjokeventyret almindelig. Det er optaget under titelen
«Bjørnen og ræven» i første bind af Asbjørnsens og Moes «Norske
folkeeventyr».
Krohns paavisning af, at eventyret er af gammel nordisk
oprindelse, bekræftes yderligere ved et par gammelnorske
ordsprog og navne, som ikke kjendes andetsteds fra:
I to eller tre sagatekster forekommer ordsproget: Skömm
hun-dum! skitu ref ar i brunn karls (Skam faa hundene! Rævene har
skidt i bondens brønd). Det er i den udvidede tekst af Magnus
Barfots saga (kap. 8) og i Magus Jarls saga saavel i den ældre
formning fra omkring 1300 som i den yngre fra henved 1350,
at ordsproget forekommer. Magus saga har sandsynligvis hentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
