Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYH.
baade ordsproget og den scene, hvortil det er knyttet, fra Magnus
Barfots saga, hvis udvidede form da maa være ældre end 1300.
Ordsproget svarer nøie til den gammelnorske benævnelse paa
ræven brmnmigi, som bl. a. kjendes fra en versificeret regle med
rævenavne i Snorres Edda (fra den første halvdel af det 13de
aarhundrede). At dette navn, brunnmigi, findes allerede her, viser
ælden af den forestilling, som ligger til grund for ordsproget.
I Halvs saga (kap. 5) forekommer ogsaa brunnmigi i en
beretning fra Finmarken, men her er brunnmigi et trold, en turs,
og det er maaske den ældste betydning, idet overførelsen paa
ræven vistnok staar i forbindelse med den forestilling, at
overnaturlige væsener kan optræde i dyreskikkelse.
Kong Hjørleiv i Halvs saga fra det 13de aarhundrede laa en
nat med sine skibe i Finmarken; hans svende gjorde op ild
iland, og to mand skulde hente vand fra et opkomme under
fjeldet. Der saa de en brunnmigi og sagde det til kongen.
Denne hedede da et spyd i ilden og skjød paa brunnmigi, idet
han i en vise befalede tursen at gaa fra brønden. Da fik de vand,
og tursen forsvandt ind i fjeldet.
Det tredje af de i karasjokeventyret sammenknyttede
dyre-sagn er hos finner og finlændere overalt afændret og indpasset i
en ny sammenhæng. Dette sagn forekommer i endnu videre
omkreds. Men udbredelsen er meget mere spredt og
tyngdepunktet ligger afgjort hos de nordiske folk. Grundformen er
følgende: Ræven forfølges af bjørnen og smutter ind under roden
paa et træ. Bjørnen griber rævens bagben med tænderne. Ræven
siger spottende: Ja, bid bare i roden. Bjørnen slipper benet og
sætter tænderne i roden. Da siger ræven: bid mig ikke i benet.
Bjørnen holder paa roden, til den endelig bliver kjed af det, og
gaar sin vei. Ogsaa dette motiv findes hos os: saaledes i
Asbjørnsens «Norske folkeeventyr», ny samling 1876, under titel: «Slip
granrod og tag i rævefod». Det samme forekommer hos de
svenske lappbønder, medens det i det finske eventyr, som det
sees, er noget afændret. Dette sagn synes i det hele at have
liden evne til at leve for sig selv og trænger sig derfor ind paa
mange steder, hvor det kan passe i andre dyresagn.
Det fjerde motiv i karasjokeventyret har en meget mindre
udbredelse, idet det ikke er bekjendt udenfor finlænderne,
finnerne og svenskerne i Østerbotten og desuden hos et afrikansk
negerfolk, til hvem det efter Krohn er naaet ved laan fra
Europa. Grundformen er denne: Ræven og bjørnen ser en
hakkespet paa et træ; ræven siger, at slig en har han malet. Bjørnen
spør, om han ogsaa kan male ham. Ja, siger ræven, og bjørnen
beder ham gjøre det. Ræven fører da bjørnen til en høstak og
befaler ham at stige op paa den. Saa stikker han høstakken i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
