Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINSK SPROG.
415
I sin indledning i den slaviske Literaturgeschichte (Graz
1887) bemærker Gregor Krek, at finlænderne eller kvænerne i
gammel tid havde sine bopladse meget længer mod syd end paa den
tid, da den ældste russiske historieskrivning begyndte.
Af de centrale dele alene af det nuværende europæiske
Rusland indehavde de guvernementerne Tambov, Rjazan, Moskva,
Vladimir, Kostroma, Jaroslav og Tver, et areal paa rundt 6 000
kvadratmil. Alligevel er den sproglige vekselvirkning mellem de
slaviske sprog og de finniske liden. Men derimod er
germanske ord tilstede i meget stort antal, og en del af dem
stammer allerede fra en tid, som ligger forud for den nuværende
sprogform, eller allerede i forhistorisk tid var de finniske
folkeslag paa nuværende russisk grund udsat for en meget mærkbar
germansk indflydelse, hvilket kun kan forklares saaledes, at
finlændere og germaner en lang tid har boet nær hverandre.
Det er en af hovedresultaterne af W. Thomsens skrift om
de germanske sprogs indflydelse paa de kvænsk-finske sprog.
De nordiske laanord i det finske sprog er særlig studeret
af rektor Qvigstad. Disse laanord giver et vink om, hvilke
navne, begreber, redskaber o. s. v. finnerne kar laant af
nordmænd eller svensker, og derved faar de sin historiske og
kulturhistoriske interesse.
Her hidsættes en del laanord, først en del geografiske,
hvoraf det vil sees, at- de fleste stedsbetegnelser ved kysten i
Finmarken er norske laanord, hvilket er mærkværdigt.
Omvejidt mangler geografiske laanord paa stederne inde i
fjordene og i det indre af Finmarken, hvor finnerne længe har
været eneraadende.
Geografiske navne, som finnerne har laant af nordmændene,
er i Finmarken :
Det norske navn. Det finske navn.
Henøerne i russisk Lappland,
før Hainøerne. Ainäk.
Akkerfjord paa Kvalø. Ahkkar-vuödna.
Øksfjord. AkSo-vuödna.
Alten. Altta.
Havø. Ava.
Baasfjord. Båhce-vuödna.
Kiberg. Birggi.
Bogen (i Loppen). Boavva.
Porsanger. Pçrs-ai/r/ga.
Brvnilen eller Brynnaala. Brunjal eller Brun-njoalla.
Fruvik i Loppen. Pru-vika.
Bergsfjord. Bces-fj&ra, eller Bots/er*da.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
