Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINSK SPROG.
419
Norsk. Oldnorsk. Finsk.
Føl. fyl, foli, fyla. filla.
Gjet. geit. gaicca.
Kalv. kalfr. galbbe.
Kat. kattr. gahtto.
Kvige. kviga. guiggo.
Buk. hafr. harves.
Hest. hes tr. hæssta.
Lam. lambr. labbes.
Mær. merr. mærro.
Hest. hross. rçsse.
Sau. saudr. savcca.
Faar. smali. smalla.
Svin. svin. spidne.
Væder. vebr. viercca.
Okse. oxi. vuöksa.
Okse, ko, kvige, buk, gjet, væder, sau, lam, hest, mær, føl,
svin, purke 0g kat er alle laanord og dels i den oldnorske form
som hafr, buk, harves.
Mærkelig er det derhos, at ord som melk, ost, myse (viieVke,
viwssta, misso) er laanord, uagtet finnen melker renen og fra den
skulde kjende baade melk og ost. Derved er maaske antydet, at
finnerne endnu ikke havde lært at melke renen, da de traf
sammen med germanske folk.
Egne finske benævnelser for metaller mangler, naar undtages
kobber, som heder væikke og ogsaa air, som svarer til det norske
eir. Guld heder gçlle, sølv silbba, kviksølv celle silbba (det er levende
sølv), tin dadne, bly bli, men ogsaa lådjé, jern ravdde og staal stalle.
Studiet, af finsk. Det finske bogsprog, som det nu skrives
hos os, er væsentlig formet af Stockfleth og Friis. Hvad der hos
os er skrevet paa finsk — væsentlig oversættelse af bibelen og
skolebøger — er skrevet af nordmænd; af original litteratur eier
finnerne intet.
Det er i det hele missionærerne, som først har studeret det
finske sprog og bestemt dets skrivemaade. De første bøger paa
finsk er ogsaa skrevet af missionærer. Kjendskabet til det finske
sprog i den ældste tid har vel hos nordmændene indskrænket sig
til det forraad af ord og sætninger, som var nødvendige for at
kunne handle og i det hele tilfredsstille de nærmest liggende
praktiske behov.
Finnerne har ogsaa nu noget, som de kalder for
handels-norsk gavppe-daro (gavppe er handel og daro er norsk); det er den
smule norsk, de behøver hos kjøbmanden. Saaledes har det vel
i ældre tid været med finnernes naboer, at de kjendte de finske
gloser, de havde brug for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
