Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINSK SPROG.
421
I 1763 udgav Leem en finsk bønnebog, i 1 767 Luthers
katekismus og en finsk «ABC». Det er ham, som har fortjenesten
af at have dannet det norsk-finske skriftsprog. Ellers var han
optaget med sin «Beskrivelse over Finmarkens lapper» og med
sin store ordbog. Han udvirkede i 1752, at en finsk yngling,
Anders Anderssøn Porsanger, kom til Trondhjem for at hjælpe ham
med ordbogen.
Da Sainovies i 1770 i det danske videnskabsselskab havde
holdt sit foredrag, hvorefter ungarernes og finnernes sprog var
det samme, blev der tale om at kassere den del af Leems
ordbog, som da var trykt, og indføre den ungarske orthografi, hvad
der heldigvis ikke blev noget af.
Da Leem døde i 1774, var manuskriptet til det
finsk-latinsk-danske leksikon færdigt og trykt indtil omtrent bogstavet 8.
Christian Welding og Gerhard Sandberg fuldførte trykningen
ogsaa af den dansk-latinsk-finske del.
Hele leksikonet blev trykt i 1781 i 630 eksemplarer; det
heder: «Lexicon Lapponicum Bipartitum».
Det er et fortjenstfuldt arbeide og er væsentlig efter
dialekterne i Porsanger, Laksefjord og Karasjok.
«Seminarium Lapponicum» blev nedlagt i 1774, og finnernes
undervisning skulde for fremtiden ske paa norsk, dog skulde
bibelen oversættes paa finsk. Det, som Leem og andre havde
oversat, blev sendt ned til missionskollegiet i Kjøbenhavn og
brændte der op i 1795.
Efter Leems død blev studiet af det finske sprog forsømt,
og præsterne i Nordland og Finmarken havde næsten intet
kjendskab til det.
I Sverige udgav Per Fjellström i 1738 en «Grammatica Lappo
nica» og et «Dictionarium Sueco-Lapponicum».
Fjellström var skolelærer i Lyksele fra 1719 og præst
sammesteds fra 1739, og han døde i 1764. Han benyttede sig i
særdeleshed af dialekten i Ume Lappmark. 5 aar senere udkom
H. Gananders «Grammatica Lapponica».
I 1744 blev der i Umeå holdt et møde, hvor det blev
besluttet, at de sydlige dialekter skulde være skriftsprog.
I 1748 udkom Högströms «Lappiske Postille» og i 1755 det
nye testamente oversat af Fjellström. Det skriftsprog, som
benyttedes, ligger nærmest dialekten i Pite Lappmark.
I 1780 udkom E. Lindahls og J. Øhrlings store leksikon,
«Lexicon Lapponicum», finsk, latinsk, svensk.
Sproget er stærkt normaliseret, saa dialekternes
eiendommeligheder ikke kommer frem, og kun undtagelsesvis berettes der
om ordenes udbredelse.
Sanmel Øhrling paabegyndte oversættelsen af det gamle testa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
