Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 FINMARKENS AMT.
Ogsaa i krigen mellem Sverige og Rusland i 1741—43 led
Finland meget, og der var paa denne tid hungersnød i hele
Nordeuropa. I Finland var der uaar i 7 aar, fra 1 737—43. Svære
uaar var der ogsaa i Finland i 1810—12.
Om tilstanden i Kuusamo beretter Deutsch følgende i 181 ti
i «Finska hushållningsselskapets handlingar», t. III, pag. 268 ff.:
«I misvækstaarene i 1810 og 1812 var elendigheden i
Kuusamo over al beskrivelse. Langs veikanterne saaes udmattede
tiggere med opsvulmede ansigter og fødder; de kunde hverken
sidde eller staa. Flere huseiere magtede ikke at hente
tilstrækkeligt forraad af bark fra skogene. Melet fordeltes skevis til hver
person i huset ved høitiderne, og børnene længtede med
begjærlighed efter denne lykkelige tid. Man laante halve pægle mel af
hverandre, og ved tilbagebetalingen opstod ofte trætte om
størrelsen af haugen paa maalet. Gjeitskor (epilobium angustifolium)
blandet med syre (rumex), taget før blomstringen, samt birkebark
var de lækreste emner til brød. Nybyggerne i Kukkia, Moinanen
og Majavajärvi levede en hel vaar udelukkende af stammen og
rødderne af star og bukkeblad (menyanthes trijoliata), som stegte
i næverskrukker lignede en blodkage og spistes med en tyripinde;
det var ogsaa kosten paa reiser. De mere velhavende satte til
fisk, og benene af fiskekadavere forsmaaedes ikke. Der anførtes
34, som var sultet ihjel.
Ved obduktion af folk, som havde spist meget bark, fandt
man ofte henved et lispund af ufordøiet føde, siger Deutsch, som
var læge paa stedet, og saadanne ulykkeliges udtømmelser var af
en utrolig tykkelse.
Senere var der misvækst i Finland i 1832, og kolera
hjemsøgte paa den tid Finland; og endelig var der en række uaar
mellem 1860 og 1867, især i 1863—65. Alle disse uaar i
Finland har været ledsaget af indvandring af kvæner til Norge.
I første fjerdedel af det 18de aarhundrede begyndte, som
berørt, kvæner at bosætte sig i Finmarken:
I Polmak i aaret 1708 efter Leopold von Buch, i Karasjok
ca. 1714 («Suomi» II, 8, 181), i Koutokeino efter traditionen nogle
aar efter Viborgs erobring i 1711, i Porsanger og Alten ca. 1708
efter Leopold von Buch.
Schnitler skriver i sin befaringsprotokol for 21de oktober 1744,
at kvæner kaldes her i landet «de svenske bønder, hvilke fra
Storfinland eller Torneland hidover er komne, og af disse folk er
en temmelig del baade hid til Finmarken og nord i Nordland
overfløtted i forrige og nu sidste svensk-russiske krige, hvilke
kvæner er vel bevante med at fiske laks i elven og duelige
jorddyrkere».
Leopold von Buch beretter, at kvænerne kom til Alten i 1 708,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
