Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆNEKS INDVANDKING.
429
sandsynligvis fordrevet ved Karl XII’s krige og fornemmelig ved
russernes grufulde herjinger i Finland.
Sandsynligvis har kvænerne allerede tidlig drevet handel
med finnerne og afpresset dem skat. Sporring angiver i sin
relation af 1734, at østkvæner allerede i det lode aarhundrede søgte
fra Lappland ned til sjøsiden langs Finmarken og den nordre
del af Nordlandene, og at de ved sin afreise voldelig af
sjøfinnerne truede sig til en skat, som de foregav skulde gives til
kongen af Sverige, men hvilken de delte sig imellem, naar de
kom ud af fjordene, hvorom finnerne i kommissionen i 1601 har
vidst at give temmelig god oplysning.
üa de frygtede for, at deres adfærd skulde blive bekjendt i
Sverige, saa aabenbarede de i tide den hele handel, hvorefter en
svensk foged Jens Haagensen blev sendt for at kræve sjøfinneskat
for den svenske konge, hvilken skat kom ind med vold og tvang.
«Norske rigsregistranter», III, pag. 537 ff., har et sammendrag
af Hans Olssons relation om finneskatten, dateret juli 1598, og et
kongeligt brev af 1ste august 1598 (III, pag. 543), hvoraf
fremgaar, at kvænerne pleiede besøge sjøfinnerne i Finmarken og
Tromsø for at drive handel. Denne kvænernes handel blev
forbudt ved kongeligt brev af 20de februar 1609 (Norske
rigsregistranter IV, pag. 300) og 1ste mai 1611 (sammesteds pag 436),
men synes ikke at være ganske ophørt i Finmarken.
I den forordning af 25de april 1702, hvorved handelen paa
Finmarken overdroges som monopol til bergenske kjøbmænd,
nævnes kvænerne som omreisende handelsmænd; det heder:
«Kvæner og andre forbydes at omstrippe landet med varer,
under konfiskation af sorenskriveren inden 3 solemærker til
kompagniet; dog reiser de svenske ubehindret til marked i Varanger,
efter kongelig allernaadigst tilladelse af Ilte august 1688.»
Indvandringer af kvæner fandt ogsaa sted til den nordlige
del af Tromsø amt under den store nordiske krig, men allerede
tidligere havde vistnok enkelte kvæner bosat sig i Skjervø og
Lyngen; saaledes finder man i folketællingslister af 1702 1 kvæn
bosat i Oksfjord i Skjervø, 2 i Lyngenfjorden og 1 i Ulsfjord,
idet der om de sidste 3 bemærkes, at de var fødte i Kvænland.
Paa et thing i Kjelvik 1 705 hed det, at kvænerne fra gammel
tid af en gang, aarlig, om vinteren, kom til Porsanger for at
drive handel.
Kvænerne kom til Norge ikke alene som nybyggere, men
ogsaa midlertidig for at drive fiskeri.
Paa thinget for Skjervø i 1717 oplyser fogden, at han
«fornemmer, at endel svenske kvæner skal være nedkommet i fjordene
og bruger deres næring med fiskerier, hvilke, efterat de har fisket,
reiser op igjen om høsten til Sverige og medtager, hvad de saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
