- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
431

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVÆNEKS INDVANDKING.

431

Tanas udløb i fjorden var der furuskog, hvilken man nu først
træffer 50—60 km. længer oppe.

Nogle indvandrende kvæner fandt da, at Tanadalen egnede
sig til opholdssted for mennesker og tog den i besiddelse.

Et sagn beretter, at en familie bosatte sig i Seida, en i
Polmak og to i Karasjok. Ogsaa Bonakas og Utsjok er
oprindelig bebygget af kvæner, det sidste sted af to familier.

Disse familier blev stamfædre for Tanadalens nuværende
befolkning, som snart mere og mere optog i sig finske bestanddele
derved, at de indflyttedes efterkommere giftede sig med
fjeld-finnepiger, som ikke var rige nok til at kunne vente noget
antageligt tilbud fra sine egne. En indflyttet bynesing eller trønder
giftede sig ind i den i Polmak bosatte familie; en stor del af
Polmaks opsiddere er saaledes af blandet norsk-kvænsk-finsk
herkomst. Senere indflytninger bidrog ogsaa sit til at forøge
indbyggernes antal (A. Hagemann).

Dette stemmer i det hele med, hvad Schnitler beretter, at
nær Karasjok havde kvæner nedsat sig i 1744, saaledes
forklaredes, «at 3 svenske kvæner sad paa den sydøstlige side at
Karasjok, ved 2 mile søndenfor Karasjokskæften», hvilket vil sige
søndenfor Karasjoks munding i Tana.

Disse Karasjoks kvæner hørte til Avjovarre under
Koutokeino hovedkirke.

Den herrestue af Tømmer, hvor den svenske øvrighed holdt
til ved Karasjok, tilhørte i 1745 den her boende kvæn Mathies
Eriksøn, hvis fader havde bygget den.

Efter Schnitlers protokoller 26de marts 1745 boede ved
Karasjok 5 kvæner, som nærede sig af laksefiskeri i elven og af sit
kvæg, men kornet maatte de kjøbe.

«I Ost-Nord-Ost fra Ietzjoks Mund paa Søndre Side af
Karas-joks-Elven hen til dennes Udløb i Tana-Elv sidder ingen Finn.
Mens for en 20 Aar siden have der nedsatt sig nogle Svenske
Torne-bønder, som kaldes Kvæner, hvoraf nu 5 boe paa Søndre
Elv-bræde af Karasjok, og have siden deres Ankomst bygget
deres Sommersæter tæt Nordenfor Ietzjoks Mund.»

De svenske geistlige udførte paa Schnitlers tid de geistlige
forretninger ikke alene blandt fælles finner, men ogsaa paa norsk
territorium og for norske undersaatter af kvænsk nationalitet,
som berettes i protokol af 21de oktober 1744:

■I forrige Tider har Præsten i Koutokeino forestaaet begge
baade Koutokeino som Hoved-Kirke og Arisbye som en
Annex-Kirke. Men for 3 Aar siden er en særdeles Svensk Capellan
satt ved denne Arisbye Kirke, som tillige er Missionaire, og
holder Skole for en 7 å 5 Finne-Børn i det Finnske Tungemaal.
Denne Capellan, da han Aaret efter hans Ankomst foer ned til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free