Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22
FINMARKENS AMT.
den Norske Handel paa den Norske Guldholm ved Tana-Elvs
Mund, har i sin privat Stue præket og deelt Saeramentet til de
Svenske Arisbye Field-Finner, da værende i Norge, og paa siii
Tilbage Reise fra Guldholmen hos Een og anden af de Norske
Kvæner ved Tana-Elv, paa Norsk Grund forrettet Ministerialia.»
Kvænerne kom paa den tid tildels drivende med kjør helt
ned til Tanafjorden, som Schnitler beretter i protokol af 21de
oktober 1744:
’Saaledes er for et Par Aar siden en Kvæn fra Storfinland
kommet med Kone og Bern, drivendes med 4 Kiøer paa Vestre
Tana Elvbræde, over Kiølen imellem Porse-oive og Borvoive, der
hvor Tana-Elv oprinder, alt ned til Tana-fiord, og har underveis
fundet Græss nok paa Elvebræden for sine Køer. Samme Kvæn,
Erik Bonjakas, som var det 24de Vidne, beretter og, at man
med løs Hest kunde ride den Vei, og dertil finde Græss nok.»
Schnitler angiver ikke antallet af kvæner i præstegjeldene i
Finmarken, men opfører dem blandt norske bønder. Indvandringen
af kvæner var oprindelig kanske vel saa stærk til Tromsø amt.
At kvænerne i Tromsø amt væsentlig er indvandrede fra
Tornedalen, kan sluttes af den kvænske dialekt, de taler.
Efter major Schnitlers eksaminationsprotokol 1743 var der i
Lyngenfjord kun 3 gamle nordmandsbondegaarde; de øvrige 42
skattej order var opryddede og beboede af kvæn bønder fra Torne
Lappmark eller af sjøfinner. Som grund til kvænernes
indvandring angiver Schnitler svenskernes krig méd russerne,
Lyngenfjordens rigdom paa fisk, og videre, at folk fra Enontekis
lappe-sogn (det nordligste præstegjeld i Torne Lappmark) og Torne
stad pleier at søge til markederne i Lyngen. I Reisen boede der
8 kvæner fra Torne Lappmark, som dels selv havde ryddet sine
gaarde, dels faaet dem af norske sjøfinner; til Kvænangen var
der i vaaren 1743 indflyttet 4 kvæner med familie fra Torne
Lappmark, efter egen opgave drevne dertil af hungersnød.
Videre skriver Schnitler:
I Balsfjord, Ulsfjord, Lyngenfjord og dens sidefjord
Kaa-fjord, i Reisens og Kvænangens fjorde var der i 30 aar eller fra
1713 til 1743 under de langvarige krige mellem Sverige og
Rusland indvandret mangfoldige kvæner og østfinner fra Torneland
og Lappmark, hvilke var flygtede for russerne.
Desuden kom der svenske bondefolk gaaende over kjølen.
I midten af det 18de aarhundrede var det kun kvæner, som
var fastboende i Karasjok og Koutokeino, men de var ikke mange.
Efter Hans Dahls Corographi var der i 1756 i hele
Koutokeino, som da indbefattede ogsaa Karasjok, kun to steder, hvor
folk boede bestandig, det ene sted ved Altenelv og det andet
ved Karasjokka ; disse kolonier bestod kun af tre kvænfamilier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
