Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆNEKS INDVANDKING. 143
paa det første sted og omtrent 10 af samme slags folk paa det
sidste sted. De øvrige indbyggere var alle fjeldfinner, som 1756
udgjorde omtrent 90 familier.
De i Karasjok bosatte kvæner, ialt 7, havde efter Sanmel
Budde, 1786, kjør, faar og 1 eller 2 okser, med hvilke de kjørte
tømmer, ved og hø. Nogle faa ren eiede de under en vogters
opsyn. De levede af melk og fisk, og Karasjokka havde fisk i
mængde, laks, sik og gjedde.
Der gaar, efter Hagemann, i Karasjok sagn om en Anders
Bæivve, der kom over fra Finland og bosatte sig i Bæivasgiedde;
han var en dj’gtig jæger, der havde folk under sig og drev fangst
efter bæver, vildren og andre dyr. Selv reiste han tilbage til
Finland, da ban blev gammel, men hans søn <’Bæivve-Anti»
byggede i Beskenjargga og bosatte sig der som den første fastboende
mand i Karasjok.
Fellman beretter (som senere omtalt pag. 436), at der
omkring 1839 i Polmak var 15 å 16 husholdninger, alle kvæner,
som nedstammede fra en Peski Heikka, det er Henrik Peski.
Som aarsag til indvandringen angiver ogsaa Fellman, at
adskillige ved grændsen mod Lappmarken eller i Lappmarken
bosatte nybyggere flytter hid i misvækstaar; ligeledes hænder
det af og til, at en og anden forbryder undkommer og søger sig
en boplads ved en afsides klippe ved Finmarkens kyst, hvor han
kan undgaa sin straf.
Fellman omtaler i 1839, at antallet af kvæner var saa stort,
at selv finnerne frygter for, at kvæner tilslut skal trænge dem
ud af landet.
Kvæner var de første, der ryddede land og bosatte sig langs
grænseelvene. I tidernes løb har finner og kvæner i Karasjok
smeltet sammen, dog saaledes, at det finske element er blevet
det raadende. Befolkningen paa begge sider af grændsen er den
samme — finsk, oprindelig opblandet med kvænsk. Det finske
sprog er nu det herskende, men befolkningen forstaar i regelen
kvænsk, norsk derimod ikke.
Kvænerne blev her i landet behandlet med stor
imødekommenhed, hvad gamle reskripter viser.
Da amtmanden i Finmarken saaledes i sin tid klagede over
nogle kvæner, dels fordi de udspredte det rygte, at Sverige
paa-stod rettigheder til nogle fjelde, dels fordi de ei aflagde troskabsed,
saa udkom et reskript af 6te marts 1750 til amtmanden over
Finmarkens amt om med «ømhed og moderation at behandle
nogle kvæner, som ere gaaede over fra Sverige og have nedsat sig
i indfjordene paa steder, som tilforn have været øde, paa det andre
deres landsmænd derved kunne opmuntres til at komme til landet,
da de ved deres ankomst med almindelig hjælp og haandsræk-
28 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
