Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
4 22 FINMARKENS AMT.
ning bør understøttes; samt ei af en utidig nidkjærhed oftere at
indkomme med ufornødne indberetninger og forestillinger,
hvorved ikkuns uskyldige folk foruroliges og kunne sættes i mis
tanke».
Ved Altenelv boede i aaret 1757 20 kvænske familier, efter
Colletts «Relation angaaende Findmarken» i bladet «Vardøposten»
1886, no. 11.
Omkring aaret 1760 drev kvænerne fra Torneå handel i
Finmarken (se Stockfleth, Bidrag til kundskab om kvænerne i Norge,
pag. 45); ved et kongeligt reskript af 16de mai 1760 blev denne
handel forbudt.
Reskript af 26de august 1796 til amtmanden i Finmarken
bemyndiger denne til at forstrække 41 sammesteds ankomne
karelske (o: kvænske) bønderfamilier, der maatte ville nedsætte sig
her i landet udenfor det egentlige Alten (og om hvilke der kan
haves grundig formodning, at de ville blive vindskibelige og
nyttige indvaanere), med fornøden understøtning til at opføre
vaa-ningshuse og anskaffe sig baade og fiskeredskaber, indtil en
summa af 20 h 24 rdlr. for hver familie i det høieste; dog under
vilkaar af tilbagebetaling, saafremt en saadan familie inden
10 aar flytter igjen fra landet, hvilke penge kunde tages af
brænd evinsafgiftskassen og passere samme til udgift, imod at
amtmanden derom aarlig indsender til rentekammeret detaljeret
indberetning.
O. H. Sommerfeldt, som var foged i Finmarken og blev
amtmand der 1800, skriver:
«Kvænerne, et højt, ført og velvoksent Folk, ere først i
Begyndelsen af dette Seculo nedkomne fra de tilgrændsende Svenske
Lappmarker til Finmarken, og have nedsat sig fornemmelig i
Alten, Porsanger og Tanen samt Garasjok. De elske fornemmelig
Skovhugst, Laxeflskerie og Skytterie. De boe i tømrede Stuer
uden Loft udi, som de kalde Perter. Til at opvarme sine Stuer
bruge de en Art af Bagerovne, eller som de norske murede
Tørkestue-Ovne, af hvilke Røgen gaaer ud i Stuen, stiger under Taget
og trænger sig efterhaanden ud igjennem 2 ä 3 huller eller
Glugger paa Væggen. Disse Glugger skaffe alene Lysning, og
tjene altsaa i Stedet for Vinduer.»
I aaret 1800 boede i Polmak og dennes omegn efter en
folkeliste over fremmede nationaliteter i Tanen og Vadsø 11
kvænske familier, bestaaende af 54 individer; forøvrigt i Tanen
og paa begge sider af Varangerfjorden fandtes ingen kvæner.
Om befolkningen i Alten præstegjeld, det vil sige det
mi-værende Alten og Talvik herreder, ytrer Leopold von Buch, at
der af præstegjeldets 1 973 personer kun var 475 nordmænd.
Af de øvrige 1 495 var der kun nogle hundrede sjøfinner, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
