Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆNEKS INDVANDRING.
4 .’J 5
boede i Langfjorden og Stjernsund. 1 200 eller nær 2/s’af den
hele befolkning var kvæner.
Denne opgave er ganske sikkert urigtig, thi i Rodes
optegnelser for Finmarken finder man angivet nøiagtig antallet af
familier af nordmænd, finner og kvæner ligesom den samlede
folkemængde. Denne var 1 976, hvilket svarer til Leopold von Buchs
tal 1 973, saa var der 98 norske familier, hvilket svarer til
Leopold von Buchs 475 nordmænd, men saa er der kun 63 kvænske
familier, og det er disse Leopold von Buch har anført som nogle
faa hundrede sjøfinner.
Der var 202 finske familier, hvilket svarer til noget over
1 000 finner, og det er disse, som hos Leopold von Buch er blevet
til 1 200 kvæner.
Antallet af kvæner i Alten—Talvik i 1801 har været ca.
300 eller 63 familier, og de var i 1825 tiltaget til noget over
400, idet der da var 85 familier.
Finlænderen Fellman meddeler i «Wasa Tidning» for 1839
oplysninger om kvænerne i Finmarken paa hin tid.
Finner boede da i Finmarken ved Alten fjord og elv. Der
var over 1 000 kvæner. Kun faa af dem forstod norsk. Endog
blandt folk, som i 5te eller 6te led nedstammede fra kvænske
forfædre, var der mange, som slet ikke kunde tale norsk. Derfor
var det kun sjelden, udenfor de gange de gik til alters, at de besøgte
kirke. Men de læste desto flittigere i de finske bøger, som
indførtes fra Finland. Om søndagene samledes alle hos en
læsekyndig mand, som eiede en finsk postille. Deraf læste han
dagens prædiken, og der forrettedes saaledes gudstjeneste med bøn
og sang.
I 1828 holdt de hos sig en student fra Torneå og samledes
flittig til de andagter, han holdt paa det kvænske sprog.
I Lyngenfjorden boede 6 til 700 kvæner, som for det
meste levede af jordbrug. De forstod mere og mindre norsk;
men ogsaa hos dem havde forfædrenes sæder og skikke holdt sig
uforandrede.
I Langfjorden, paa kvænsk Lankovuono, boede ialt omtrent
30 kvæner.
I Kvalsund, paa kvænsk Repovuono eller Rakkeravjo, var
omtrent 70 kvæner bosatte.
I Kaafjorden, paa kvænsk Kaavuono, boede 10 kvæner.
I Revsbotn, paa finsk Reksiviwno, var der 40 kvæner.
I Store Kvænangenfjord, paa kvænsk Naavuono, boede 100
kvæner.
Ved Porsangerfjorden, paa kvænsk Lemmivuono, og ved
Laksefjorden, paa kvænsk Laqisvnono, boede mindre kvænske kolonier,
hvilke slet ikke eller kun i ringe udstrækning drev jordbrug, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
