Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆNEKS INDVANDKING. 437
han tilfældigvis havde truffet. Men han tilføier, at rigtigheden
af denne slutning er usikker, fordi indbyggerne i Koutokeino
staar i livlig forbindelse med nysnævnte i deres naboskab
liggende steder. Ligesom folkene i Øvre Torneå forstod ogsaa
indbyggerne i Koutokeino at faa noget udbytte af sin fædrift,
hvortil vel ogsaa de høie smørpriser i Norge bidrog sin del.
En og anden kvæn havde allerede i ældre tid bosat sig
ogsaa ved Varangerf jorden.
Men da der ikke var anledning til jordbrug, men fiskeriet
var den eneste næringskilde, havde tidligere didhen flyttede
kvæner dengang gaaet op i den norske, dels ogsaa den finske
nationalitet. Og paa den samme maade mente Fellman, at det
vilde gaa med de andre senere til Varanger komne kvæner, som
endnu boede og levede der, en antagelse, som imidlertid ikke er
gaaet i opfyldelse.
I Hammerfest præstegjeld bosatte der sig først i 1802—1804
8 til 9 kvænske familier. I Lebesby præstegjeld boede i 1826
kun 2 kvænske familier. Først efter 1825 har den kvænske
indvandring antaget større omfang.
Kvænernes antal var i Hammerfest præstegjeld i 1845 272.
Disse var dels fødte i præstegjeldet, dels indvandrede fra Sverige
og Rusland, fornemmelig imellem aarene 1831 og 1835, da kolera
hjemsøgte disse riger, og et misvækstaar, 1832, indtraf i Rusland.
Undervisningen skede næsten udelukkende paa kvænsk.
Mange kvæner søgte arbeide ved Kaafjord kobberværk, da
dette værk kom igang, og efter et brev af 1843 fra
generalkonsul Croice har der en tid været anbragt 500 kvæner ved
værket.
Kvænernes antal var i Alten—Talvik i 1845 863. Paa
grund af standsningen af Kaafjord kobberværk var de i
betydeligt aftagende. Indvandringen fandt især sted i aarene 1837—
1841, da den største arbeidskraft anvendtes ved værket.
Senere i det 19de aarhundrede har en betydelig indvandring
af kvæner fundet sted, naar der var uaar i Finland.
Som følge af de tre paa hinanden følgende misvækstaar i
1863, 1864 og 1865 i det nordlige Sverige og Finland tiltog
indvandringen af kvæner til Skibotn. 1865 var et misvækstaar
over hele Finland efter to foregaaende daarlige aar. Dette tredje
aar kunde nybyggere og husmænd ikke holde ud, arbeide var
ikke engang at faa for kosten. Alle aar fra 1860 til 1867 var
daarlige aar for jordbruget i Finland.
For disse stakkels folk var der ingen anden udvei, naar de
vilde undgaa at lide hungersnød i sit fædreland, end at forlade
dette, medens de endnu havde saameget, at de kunde bestride
reiseudgifterne til Norge. De to foregaaende misvækstaar 1863 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
