Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 FINMARKENS AMT.
plads ved Coalbmejavrres strand, skilt fra de steder, hvor
skolterne nedgraver sine døde.
Kvænerne paa russisk side mener, at der lægges dem
hindringer i veien af de russiske autoriteter, medens skoltefinnerne,
som tilhører den rettroende græske kirke, begunstiges paa alle
maader. De kvænske kolonister kan ikke faa kjøbt jord af staten
til selveiendom; de faar den blot udmaalt til dyrkning og
udnyttelse for sin levetid; efterlader de børn, har dog disse
fortrinsret til at faa beholde den. Derimod kan de ikke afhænde
eller pantsætte den. .Af den saaledes udmaalte jord betales ingen
afgift, hvorimod folk, som uden at have faaet udmaaling har
nedsat sig og opdyrket et stykke jord, maa erlægge aarlig afgift af
denne. Den skat, disse kolonister maa yde, er ganske ringe og
udlignes paa en meget enkel maade, ikke efter velstandens
størrelse, men efter antal af ildsteder. Der betales nemlig ca. 2.50
kr. pr. ildsted, og da der paa hver gaard i almindelighed blot
findes to ildsteder, et for vaaningshuset og et for fjøset, faar
hver husbonde 5 kr. aarlig i skat. Under de smaa forhold og
den jevne fattigdom kan dette system ogsaa passe ganske godt.
Med hensyn til den russiske stats forbud mod at afhænde jord
til privat eiendom, staar disse egne altsaa omtrent paa samme
standpunkt som Finmarken indtil 1775; det var et krongods,
hvis kolonisation man vistnok ønskede og begunstigede paa
forskjellig vis, men jorden blev ikke selveiendom for private
personer. Følgen er naturligvis, at der lægges forholdsvis lidet
arbeide paa gaardens opdyrkning, man slaar mest muligt af
skog-og myrhø og sanker mose paa fjeldene til kreaturerne, medens
hjemmejorden kaster lidet af sig (A. B. Wessel).
Kreaturhold med melkeproduktion er hovedsagen, men hvad
naturen sel yder af hø, vildt og fisk, multer o. s. v., spiller
hovedrollen i deres underhold.
Hos disse kvæner indtager ogsaa tamrenholdet en vigtig plads.
Nordmændene og de paa norsk side bosatte kvæner er
selv-eierbønder.
Arbeide paa jorden holder paa at blive hovedsagen, medens
jagt, fiskeri, renhold o. s. v. blot er binæringer. Mellem disse
stadier er der mangfoldige overgange.
Mændene gaar altid væbnede med kniv, som ogsaa ganske
smaa gutter bærer i sit bælte, om sommeren har de derhos
hængende i bæltet en liden flaske med næverolje, hvormed de smører
ind ansigt og hænder for at beskytte dem mod myggen, der i
disse egne paa forsommeren er en ren plage.
Mellem de to nationaliteter, kvæner og norske, synes at
herske et godt forhold.
En hel del af finnerne i Sydvaranger har lært sig til at tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
