- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
445

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HYÆNERNES FORDELING I AMTET.

445

kvænsk, medens fornorskningen indenfor de væsentlig af kvæner
eller finner beboede strøg tidligere ingen fremgang har gjort,
skjønt skoletiden i flere kredse ved forhøiede tilskud af
finne-fondet er betydelig udvidet. Kvæner og finner bor isoleret fra
den norske befolkning og modtager derfor liden paavirkning fra
denne; der er betydelige samlinger af kvæner i Kjøfjorden, langs
Munkelv og Neidenelv og paa Bugønes, af finner i Bugøfjord
og paa Sandnes.

Af 14 skolekredse i Tanen var i 1877 6 udelukkende finske,
2 udelukkende kvænske, 5 udelukkende norske, 1 blandet norsk
og finsk.

De norske kredse er Gamvik og Berlevaag. Omtrent
halvdelen af de finske og kvænske børn havde intet norsk lært.

Under en prøve i 1877 med finske børn i Langenes kreds,
der ligger ved selve kirkestedet og skulde være forholdsvis
gunstig stillet med hensyn til erhvervelsen af norsk
sprogkundskab, var denne kundskab saagodtsom ingen. Aarsagen er den,
at i hjemmet er finsk og kvænsk de eneste talesprog.

I den nedre del af Tanadalen i Tanen er der omtrent lige
mange af alle tre nationaliteter, men længer oppe, i Polmak og
Karasjok bor der forholdsvis faa nordmænd og kvæner, idet
befolkningen for største delen saavel paa norsk som paa finlandsk
side bestaar af fastboende finner, der om sommeren hovedsagelig
ernærer sig ved laksefiske i Tana og om vaaren deltager i det
store fiskeri langs Finmarkens kyster.

Imidlertid er, som før omtalt, en hel del af karasjokfinnerne
blandingsfolk, med kvænsk blod i sine aarer.

I Kistrand bor for største delen finner, dog ogsaa et
temmelig stort antal kvæner, navnlig i Lakselven ved bunden af
Porsangerfjorden samt i Børselven. Her er kjendskabet til norsk
lidet eller intet.

Om vinteren samler kvænerne sig i Kjelvik og ror fiske der;
der kommer da sammen en masse forvorpne personer. Disse
kvæner holder andre ordentlige, duelige fiskere fra at søge til
fiskeværet i denne tid. Der er ogsaa dygtige fiskere blandt
kvænerne; men naar de drikker sig drukne, er det besværligt
at være sammen med dem; da er de snare til at gribe til kniven.

Kvænbørn i Hammerfest taler og læser norsk med
færdighed om end med en fremmedartet akcent. Det daglige samliv
med de norske børn og den norske befolkning virker til
fornorskningen, mod hvilken forældrene iøvrigt ingen hindring lægger.

Af de til ishavsfangst i 1870 paamønstrede 639 mand var
276 kvæner. At et saa stort antal kvæner deltog i denne bedrift,
hidrørte neppe saameget fra, at de havde særegne anlæg for
samme. Men Hammerfest eiede fra en tid, da fangsten var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free