Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 FINMARKENS AMT.
mindre fordelagtig og derfor søgtes mindre af nordmændene,
medens den ikke forsmaaedes af kvænerne, en stok af kvænske
skippere, der villigst forhyrede sine stammefæller.
I Alten er der paa Elvebakken og Aronnes betydelige
samlinger af kvæner, der før stadig forøgedes ved indflytning; det
kvænske element er paa disse steder overveiende, saa at de enkelte
norske, der bor blandt dem, indbyrdes taler mere kvænsk end norsk.
I Rognsund, Store og Lille Lærrisfjord samt enkelte enslig
beliggende bosteder i Leirbotns distrikt er der udelukkende finner;
i Stjernsunds kreds samt i hele Korsfjordens distrikt hovedsagelig
finner; i Baagnelvdalen er der en del kvæner, men de aller fleste
af disse taler nu norsk.
Til Koutokeino hører en del kvæner, der lever som finner;
iøvrigt bestaar en del af befolkningen tildels af en blanding af
finner og kvæner; disse tvende folk færdes meget sammen. Den
kvænske indflytning til Alten samt kvænernes markedsreiser til
Bossekop foregaar for en del over Koutokeino. Kvænsken synes
at gribe stærkt om sig blandt koutokeinofinnerne.
Kvællerne i Finmarken. Om den kvænske befolkning siger
Friis: Kvænen udmærker sig overalt, hvor han kommer hen, om
just ikke, som en af Finlands egne forfattere siger, ved sin
«tjurskallighet», saa dog ved sin seige natur og ihærdige vedhæugen
ved sit eget.
Forholdet mellem nordmændene og kvænerne som naboer er,
som nævnt, i det hele godt; de kommer bedre ud af det, end man
kunde vente af to i sprog saa forskjellige nationaliteter. Heldigt
er det, at begge nationer har omtrent samme religion.
Finnerne anser kvænerne for et beslægtet folk. Og heller
ikke kvæner, som bor nær finner, vil i almindelighed fornegte dette
slægtskab. Overgangen fra den ene af disse til den anden sker
ogsaa forholdsvis let. Der er i Finland stadige eksempler paa, at
finner bosætter sig som gaardbrugere og forandrer klædedragt
og sæder og endog sprog. Allerede børnebørn af disse vil man
ofte have vanskelig for at skjelne fra virkelige kvæner, hvis ikke
traditionen tages tilhjælp. Saaledes er f. eks. mange af de
bønder, som bor ved det øvre løb af Simo og Livo elve i Pudasjärvi og
Kemi sogn af finsk oprindelse. Det samme er tilfælde i Kuusamo
og Sodankylä, samt ogsaa i de fleste andre af Finlands nordligste
sogn. Paa den anden side hænder det i Utsjok og norsk
Finmarken, at folk, som nedstammer fra indflyttede kvæner, er gaaet
op i den finske nationalitet, saa at det for den, som ikke har
særligt øie for saadant, vil være vanskeligt at spore den
fremmede oprindelse. Kvænerne i Karasjok er saaledes gaaet op i
finner, eller rettere en hel del af befolkningen er blandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
