Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22
FINMARKENS AMT.
Kvænerne har tendens til at isolere sig fra den norske
befolkning ; de bosætter sig helst for sig selv i de saakaldte
kvæn-byer, der i regelen er temmelig folkerige og derfor yder
stærkere modstand mod norsk paavirkning.
Kvænen har vanskeligt for at lære norsk, hvis udtale falder
ham besværlig; han er utilgjængelig og stiv af sind. Den norske
befolkning, som kommer i forbindelse med den kvænske, kræver
ikke af denne, at den skal tale norsk, meget mere lærer de
norske sig at tale kvænsk. Paa handelsstederne og i
udsalgsstederne i de finmarkske byer tiltales de fremmede nationaliteter
(og ikke mindst kvænerne) paa sit eget sprog.
Konkurrencen fører saadant med sig, da kunderne naturligen
søger hen til de udsalg, hvor de kan bruge og høre sit eget
sprog; selv lensmændene lægger sig i regelen efter kvænsk;
kirken og skolen kom kvænerne imøde paa deres eget sprog.
Disse havde derfor ingen opfordring til at lære norsk. Alt dette
bragte dem paa den tanke, at de havde fordring paa, at de
norske, med hvem de kom i berørelse, skulde forstaa deres sprog.
Det hænder ikke saa sjelden, vistnok i egne, hvor der
Andes norske sammen med en overveiende kvænsk befolkning, eller
hvor norske kommer i daglig berørelse med kvæner, at
nordmændene selv indbyrdes taler kvænsk Det er almindeligt, at
børn af kvænsk moder og norsk fader vokser op i kvænsk, uden
engang at lære norsk, ja det hænder, at vedkommende norske
fader efterhaanden drages over til konens og børnenes sprog.
Kvænen synes ikke at kunne lære at tale norsk saa godt,
at man ikke kan høre, at han er kvæn, eller at hans modersmaal
er kvænsk. Tonefaldet i kvænsk er saa eiendommeligt, at man snart
gjenkjender det i den norske tale. Ligesaa mærker man kvænen
paa udtalen af enkelte konsonanter.
Den finske befolkning danner intet bolværk mod kvænsken.
Den store mængde af voksne finner taler det med deres eget
beslægtede kvænske sprog, og endel kvæner, taler finsk. At der
tales norsk mellem en kvæn og en fin, er noget, som sjelden
eller aldrig hænder.
Saa længe der var en stadig indvandring af kvæner fra
Finland, som i 1860—67, foregik en stadig rekrutering med nye
tunger fra Finland. Den bevirkede, at samtalen mellem de
voksne inden familierne, ogsaa hvor forældrene kunde norsk,
stadig førtes paa kvænsk, og at børnene, skjønt de lærte norsk
i skolen og med lethed talte det med sine norske kamerater, dog
i hjemmet ikke hørte andet end kvænsk og ganske manglede den
nødvendige daglige anledning og opmuntring til at indøve det
norske. Dette gjælder mest det for indvandringen mest udsatte
strøg, Varanger fogderi. Nogen forandring er dog nu indtraadt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
