Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPROGET I KVÆNBYGDERNE.
453
Hos kvænerne i Vadsø er erkjendelsen vaagnet for, at veien
for dem og deres efterkommere til et høiere socialt trin gaar
gjennem det norske sprog. Hertil kommer, at misvækstaarenes
ophør i Finland og det nordlige Sverige i forening med opdagelsen
af guldleierne ved Ivalojok, de senere aars mislykkede
vaarfiske-rier i Varangerfjord en og endelig den paabegyndte udvandring
fra Finland til den murmanske kyst har holdt søgningen af
fremmede kvæner til varangerfisket nede.
Da indvandringen af kvæner saaledes i de senere aar for en
stor del er ophørt, skulde man have havt grund til at antage,
at de kvæner, som nu findes i Finmarken, i høiere grad end
skeet skulde have indforlivet sig i sit nye fædrelands forhold og
specielt i større udstrækning tilegnet sig dets sprog; imidlertid
maa det ikke lades ude af betragtning, at det kvænske sprog er
et med det norske i mange henseender jevnbyrdigt kultursprog
med en udviklet litteratur, samt at de indvandrede finlændere
endnu staar i forbindelse med sit oprindelige hjemland. Dette
kan ialfald delvis forklare, at fornorskningen af kvænerne ikke
gaar hurtigere.
Betingelsen for, at den kvænske race, hvis forbindelse med
hjemlandets kultur ialfald er vanskelig, her i Norge skal kunne
hæve sig til det samme trin af borgerlig oplysning og social
stilling som nordmanden, er den, at kvænen maa tilegne sig sit nye
fædrelands sprog, ikke blot saavidt fornødiges for det daglige
samkvem med nordmændene, men saaledes, at de taler og læser
det omtrent med samme færdighed som sit eget. Saadan
tilegnelse falder, som berørt, især for kvænerne meget vanskelig.
Kvænen kan selv med sin bedste vilje ikke saa let løsrive sig
t’ra det nedarvede, han er træg og tung i aanden, og hans organ
er lidet skikket til tydelig og uden forvanskning at udtale det
norske sprog. Han er ikke godmodig og kan ikke finde sig i, at
hans norsk af en uforstandig kritik nu og da gjøres til gjenstand
for løier. Han beholder derfor i det længste sin norsk for sig selv.
Kvænerne synes ikke at have saa let for at lære norsk, som
nordmændene har for at lære kvænsk eller finsk, og udtalen af
disse sprog volder ikke nordmændene særlige vanskeligheder.
Derimod har kvænerne og finnerne vanskelig for at udtale
to konsonanter foran en vokal, som spi, ska, bre; de siger derfor
gjerne piger for spiger, kat for skat og rev for brev, og denne
udtale virker komisk paa nordmændene.
Nøiagtig at opgive, hvor mange kvæner der forstaar norsk,
er vanskeligt; der er mange af de norsktalende kvæner, som
opføres som nordmænd, og blandingerne er mange.
Ifølge folketællingen i 1890 var der i Finmarken ved
udgangen af 1890 ialt 13 921 nordmænd, 9 491 finner og 5 929
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
