Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
Allerede tidlig, vistnok længe før Harald Haarfagres tid,
tilegnede imidlertid høvdingerne paa Hålogaland sig herredømmet
over finnerne, der maatte betale dem skat; men tiden, da finnerne
vandrede ind til disse finmarker, eller naar de først stødte
sammen med nordmændene, kjendes ikke.
Finnerne er tidlig omtalt af fremmede forfattere, saaledes
af Tacitus, Claudius, Ptolemæus, Jordanes og Paulus Warnefridus, eller
af forfattere fra de første 8 aarhundreder af vor tidsregning.
Endel af disse forfatteres udtalelser og ligesaa yngre forfatteres
er omtalt i beskrivelsen af Tromsø amt (bind I, pag. 195
-—200).
Foruden hos de nævnte forfattere, forekommer finnerne,
skridfinnerne, omtalt i et gammelt angelsaksisk skrift eller digt,
Widsid, hvis grundlag synes at gaa helt tilbage til det 6te
aarhundrede, om det end er nedskrevet senere; her nævnes Finnas
vers 20 og 76 og Scride-Finnas vers 79.
Det behøver ikke at have været finner fra Finmarken, som
omtales i disse ældste historiske beretninger; tvertimod er det
vel de sydligst boende finner, som først er omtalte i gamle
skrifter.
I den norrøne historiske literatur er der en række sagn,
hvori finner omtales. Disse sagn er som oftest aabenbare
eventyrsagn, hvori der er et mystisk eller magisk træk. Hvor
slige eventyrbegivenheder berettes i sagaerne, kommer der gjerne
en fin med i beretningen. Baade om Halvdan Svarte, Harald
Haarfagre og Erik Blodøks er der slige finnesagn. Da
julemaden forsvandt for Halvdan Svarte, lod han pine en fin.
Snefrid, for hvem Harald Haarfagre nærede saa stor
kjærlighed, at han i tre aar ikke kunde skille sig fra liget, var
en finnepige, datter af finnen Svaase. Erik Blodøks fandt
Gunhild i en gamme hos to finner, som oplærte hende i sine
kunster.
Finnekongen Mçttull nævnes flere steder og til forskjellige
tider helt fra det 9de til det Ilte aarhundrede, saa han allerede
af den grund bliver en mythisk eller ialfald en uhistorisk
personlighed.
Finnerne var, saaledes som tidligere omtalt, helt fra
urgammel tid anseede for kyndige i trolddom, og hvor der i sagaerne
berettes om magiske eller mystiske begivenheder, faldt det
naturligt at tænke sig, at det var en fin, som øvede sine kunster.
En fin i disse sagaernes eventyrsagn falder oftest næsten sammen
med betegnelsen en troldmand.
Alle disse eventyrsagn har i virkeligheden lidet eller intet
med Finmarkens eller finnernes historie at gjøre; de giver kun
et billede af nordmændenes forestillinger om dem. De fleste af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
