Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYRLIGE SAGN I DEN ÆLDRE HISTORIE. 567
sagnene er ikke engang oprindelig norske, men har vandret fra
fremmede folk, ofte endog fra folk til folk, tildels som sagn, der
blev troet. Undertiden kunde samme sagn hefte sig til en helt
eller heltekonge i et land, medens sagnet i et andet land berettes
om en anden helt. Tildels er der fra selve eventyrene paa deres
vandring fra folk til folk udtaget et enkelt træk, der er overført
paa den historiske person, oftest aarhundreder efter haus død, og
det kan da være en tilfældighed, en navnelighed, en
situations-lighed eller en anden helt udvortes lighed, som har gjort, at
der kommer et stykke eventyr ind i det, som kaldes historie.
Det er ovenfor sagt, at de fleste af disse norske eventyrsagn
ikke er norske, og at sagnene har vandret fra fremmede lande.
Den nærmere paavisning af, hvorfra sagnene er komne, og hvilken
vei de har taget, er vanskelig og forudsætter et nøie kjendskab
til de forskjellige landes sagnhistorie og literatur.
En række nye og interessante undersøgelser over finnesagn
i den norrøne literatur, deres vandring og deres slægtskab med
eventyrene, er anstillet af professor Moltke Moe. Til paavisning
af sammenhængen mellem de norske sagn og de fremmede sagn
og eventyrene bliver det nødvendigt at meddele ialfald i uddrag
sagnene, saaledes som de fortælles i de forskjellige sagaer, videre
de tilsvarende sagn i andre lande, som de der berettes, og endelig
uddrag af de eventyr, af hvilke enkelte træk er optagne.
Vistnok kunde disse eventyr og uddrag i det følgende
yderligere forkortes paa den maade, at kun lighederne paavistes, men
da det her gjælder sagn og eventyr, som i gammel tid og senere
liar undergaaet forandring paa sin vandring fra mund til mund,
saa kunde det let faa udseende af, at slægtskabet mellem de
fremmede sagn, de norske sagn og eventyrene var intimere, end
det virkelig er. Sagen er den, at der i et og samme norrøne
finnesagn kan spille ind flere fremmede historiske sagn og
samtidig træk af eventyrene, saa undersøgelsen bliver indviklet.
Skjønt det direkte udbytte af denne undersøgelse bliver ringe
for den landsdels historie, med hvilken vi her skulde
beskjæftige os, giver den sammenhæng, som aabenbart er tilstede mellem
fremmede traditioner og de norske sagasagn og eventyrene,
indblik i nordmændenes opfatning af finnernes troldkyndighed og
disse sagn bliver hensatte til sine rette kilder.
Naar der i disse norske sagn, som benævnes historiske,
indføres finner, saa er det, som før berørt, kun af den grund, at
der er noget trolddom, trylleri eller overnaturligt i sagnet, og der
maa derfor være med en troldmand eller troldkvinde, og disse
bliver da, naar sagnet kommer til Norge, gjerne en fin eller en
finnekvinde, som her i landet har været anseet som den kyndigste
paa dette omraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
