Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
Hele den følgende undersøgelse under dette hovedafsnit
«Eventyrlige sagn i den ældre historie» skyldes professor Moltke Moe.
Finnekonger. Paa mange steder i den gammelnorske og
islandske literatur tales der om finnekonge, finnakonungr eller
finnkonungr.
Det er paafaldende, at der i disse beretninger tales om konger
hos finnerne; thi finnerne vides ikke nogensinde at have dannet
ordnede samfund med eget styre. De var spredte over vide
omraader og fjeldstrækninger, saa de vanskelig kunde finde noget
fælles samlingssted og endnu mindre danne nogen fælles
administration eller regjering.
Hermed stemmer, at deres sprog mangler ord for styre og
regjering. Deres navn paa konge, gonagas, er laant, ligesaa
benævnelse for dommer, duobmar.
Tanken om en finnekonge synes at maatte stamme fra
nesse-kongernes tid, hvad der stemmer godt med, at en finnekonge
allerede nævnes i indledningen til Vçlundarkviöa. Sandsynligvis har
navnet fra først af kun udmærket en rig og forholdsvis anseet
fin, der optraadte som repræsentant for en flok af sine
landsmænd i en eller anden forhandling med nordmændene.
Den ældste omtale af en flnnekonge forekommer i
prosaindledningen til det gamle eddakvad Vplmdarkviöa, der er forfattet
i det 9de aarhundrede.
Denne indledning i prosa synes at bero paa en afløsning af
strofer, hvis verseform var gledet ud af erindringen.
Finnekongens ene søn kaldes Slagfinn, den smedende fin, og
der siges, at han og hans brødre var skiløbere og veidede dyr.
Begrebet finnekonge nævnes dernæst i flere af de norske
historiske kongesagaer, saaledes allerede i Ågrip fra omkring 1190.
Endnu saa sent som 1313 nævner islandske annaler en
finnekonge, som de giver navnet Martin.
Ubetinget hyppigst møder man begrebet i de halvmythiske
og romanagtige fornaldarsagaer, i hvis episke personale en
finnekonge næsten synes at have fast plads.
Saagodtsom alle de egennavne, der tillægges finnekonger, er
af udpræget norrøn oprindelse, saaledes Snær, Gusir eller Gitsi.
Navnet Snær betyder ligetil sne, og Gusi, der hænger sammen
med verbet gjösa, betyder den, som bryder frem med voldsomhed,
i denne forbindelse vel nærmest en vindflake eller sneiling, som
kaster sig ned gjennem et trangt skar eller ud gjennem en trang fjord.
I den yngre fremstilling i «Hversu Noregr bygöist» er kong
Snær, som ogsaa nævnes i «Fundinn Noregr», søn af Jpkirfl
(istap), og blandt Snærs børn er Fçnn, Drifa og Mjçll (snefon,
snedrev og tør nyfalden sne). Hele dette slægtskab er frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
