Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNEKONGER.
569
sprunget af en sen og bevidst poetisk personifikation og har
intet med mythologien at gjøre.
I Ketill Hængs- saga heder det i overensstemmelse hermed, at
finnekongen ligger ude i ødemarken om vinteren, derfor er det
ikke raadeligt at reise i Finmarken paa denne tid.
I Barö Snæfellsås’s saga heder det om Mjçll, Snærs datter,
at hun var saa fager og hvid i huden, at den aller hvideste sne fik
navn efter hende, den sne, som falder i stille veir og kaldes mjçll.
Navnet Gusir eller Gusi fremtræder allerede i det Ute
aarhundrede i en strofe af skalden Hofgaröa-Refr, optaget i Snorres
Edda. Navnet forekommer her som jotunnavn ved siden af Oföti.
Ogsaa i de navneremser (pulur), som er bevaret i Snorres
Edda, møder vi navnet, rimeligvis fra slutningen af det 12te
aarhundrede.
Desuden omtales Gusi af Saxo under formen " Cuso, finnernes
og bjarmernes konge», fra kort før aar 1200:
I hans «Historia Danica», udgivet af Muller og Velschow, 6te
bog, pag. 116, heder det, at Helge, konge over Haalogaland,
sendte et gesandtskab til «Cuso», finnernes og bjarmernes konge,
for at bede om hans datter Thoras haand. Helge led af en
medfødt talefeil, saa det var ulideligt at høre ham tale.
Cuso mente, at det var uværdigt i den sag at søge hjælp hos
andre. Helge bad da Hother, som var veltalende, om at hjælpe
sig, og Hother drog med en flaade til Norge for at sætte sagen
igjennem med magt, hvis han ikke formaaede det med ord. Da
han havde talt Helges sag med velvalgte ord, sagde Cuso, at
man maatte spørge pigen, og da hun fandt behag i beileren,
lovede Cuso, at give Helge hende til ægte.
Den rolle, finnekongen spiller i de fleste af disse sagn, er
enten den mægtige troldmands og vidunderlige bueskytters, og
dette synes at være den ældste forestilling, eller ogsaa bar han
intet andet at gjøre end at være far til en skjønhed, som en
høibyrdig nordmand beiler til, ganske som i Saxos beretning.
Dette er den senere poetiske tekniks udnyttelse af motivet.
Finnekongen Mçttull. Det vistnok oftest forekommende navn
paa finnekongen er imidlertid Mçttull eller Mattull. Sammen med
Kagnar Lodbrok omtaler Saxo en Mattullus, ’Finmarkens høvding".
Gunhild kongsdatter blev efter Fagrskinna opfostret hos Mçttull
finnekonge (ca. 920), og i beretningen om Thore Hund, ca. 1030,
forekommer Mçttull igjen.
De islandske annaler omtaler som berørt fra 1313 en finnekonge
ved navn Martin, som kom til kong Haakon Magnussøn den ældre.
Kan man end ikke benegte denne Martins tilværelse, saa kan
han neppe antages for andet end en art høvding; om egentlig
kongemagt er der neppe tale, bemærker P. A. Munch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
