Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNEKONGER.
571
sin kone Gunhild; hun var den gang til opfostring og i lære hos
Mottull finnekonge, som var overmaade kyndig i trolddom.»
Flatøbogens tillæg til Olav den helliges saga har mere at
fortælle:
«Paa Thore Hunds tid raadede der en konge over
Finmarken, som hed Mçttull. Han var hedensk blotmand og meget
tryllekyndig. Til ham för Thore. Thore traadte frem for ham
og hilste ham. Kongen modtog hans hilsen og spurgte, hvorfor
han var kommen saa langt nord. Thore svarer, at der ikke
var trygt for ham hjemme paa hans bosted for Olav digres
skyld. Mçttull mener, at dette ikke er sandt, «for jeg ved, at
Olav længe har været en god ven af dig, og han holder nok
fast paa venskabet med eder kristne mænd». Thore siger: «Jeg
tænker, du har spurgt den uenighed, som er opstaaet mellem
kong Olav og mig. Han tog livet af Thore, min frænde.
Derfor har jeg dræbt nogle af hans mænd, og nu har jeg søgt hid
til dig, fordi jeg ved, at du er baade klog og ikke ræd for
store foretagender, og at du kan mangt og meget, andre folk
ikke kan. Jeg haaber trøst og hjælp af dig.» «Er dette, som
du siger,» svarer Mçttull, «da tør du faa det, som du venter.
Du skal blive her hos mig selv tolvte.» Thore blev der og lærte
trolddom. Om vaaren gik Thore frem for Mçttull og bad ham
om raad og om at lægge sin lykke (hamingja) til, «for jeg liter
stærkt paa eders klogskab i alle ting». Mçttull svarede: «Gjerne
vil jeg laane dig min lykke mod kong Olav, og saa bæres mig
for, at du omsider vil seire over ham. Her er tolv renpelser
(reinbjalfar), som jeg vil give dig. Jeg har signet dem og
gjort dem faste, saa intet jern kan bide paa dem.» Disse
bjalver havde Thore og hans mænd paa sig ved Stiklestad.»
Hertil slutter sig nu Saxos beretning om kong Regner og
hans kamp med bjarmerne og finnerne.
Saxo (Historia Danica, bog 9, pag. 452) beretter som her
forkortet gjengivet:
Bjarmerne, som nylig var beseirede, holdt ikke sit løfte om
underkastelse, og kong Regner stevnede da mod dem med sin
flaade. Da han var underveis, satte de ved sine
trolddomskunster skyerne i bevægelse og flk istand et forfærdeligt uveir
med regn. Danskerne blev en tid lang sinket i sin seilads ved
dette og begyndte at lide mangel paa mad. Pludselig slog veiret
om, og en brændende hede plagede dem. Og den plage var
ikke lettere at udholde end den stærke kulde. Disse to
utaalelige veir afløste hinanden, og de danske blev meget svækkede,
saa voldsomme som begge uveir var. Men løst liv dræbte de
fleste. Mesteparten af de danske døde paa grund af dette
vekslende veir; der opstod en pest, som bredte sig mellem dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
