Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2 FINMARKENS AMT.
Regner skjønte, at det var en paahekset vind, og han kom sig paa
en vis med sine skibe ind til kurernes og sembernes land.
Disse modtog ham med hæder. Og kongen blev ved
modsætningen endnn mer opsat paa bjarmerne for deres frækhed, og
anfaldt dem pludselig. Bjarmekongen, hvis navn man ikke
kjender, blev forskrækket og søgte hjælp hos Mattullus, Finmarkens
høvding (dux). Med sine dygtige bueskyttere oprev denne uden
selv at lide skade Regners hær, som laa vinteren over i
Bjarme-land. Thi finnerne pleier at glide afsted paa glatte træstykker
og kan derfor skyde næsten hvilken fart de vil. De har ord for
at kunne nærme sig og fjerne sig igjen med den største
hurtighed. Thi disse redskaber og deres legemer er lige lette og
bevægelige. Skjønt Regner havde overvundet blomsten af den romerske
hær, kunde han ikke hindre, at dette uanselige og ringe folk
sneg sig indpaa ham som tyve og røvere. Saaledes gik det til,
at han ikke skammede sig ved at skjænde sit berømmelige
krigernavn ved at ty til list og tage natten til hjælp. Denne list var
skjændig at udføre, men i udfaldet heldig. Han havde mistet
flere folk i kampen mod denne daarlig rustede hob end mod de
bedst bevæbnede krigere. Thi han havde lettere kunnet byde
romernes magt spidsen end dette lasede folks lette kastevaaben.
Bjarmernes konge blev dræbt og finnernes konge slaaet paa flugt.
Den danske historiker Johannes Steenstrup har i sit store
værk «Normannerne» vist, at denne Saxos beretning om Regners
kamp med de trolddomskyndige bjarmer og finner er en
lokaliseret overførelse af en begivenhed, som fandt sted ved de nordiske
vikingers angreb paa Paris i aaret 845, og rigtigheden af denne
opfatning er erkjendt af andre historikere, Gustav Storm og Aksel Olrik.
Om denne begivenhed har vi flere gamle fortællinger, dels
hos annalskriverne, dels i den hellige Germanus’s levnet, hvilken
levnetsbeskrivelse er forfattet af Amoin, munk i Germanus’s kloster
i Paris.
Hos Pertz (Monumenta Germaniae Historica, bind I, pag. 441)
er der en beretning, som her gjengives forkortet efter Prudentii
Trecensis Annales for aar 845:
Vinteren var meget haard. 120 normanniske skibe seilede
i marts maaned opover Seinen og herjede paa begge sider og
trængte frem til Paris, da ingen gjorde modstand. Karl (den
skaldede) rustede sig til at drage mod dem; men da han forstod,
at hans folk ikke kunde seire, standsede han hedningernes
fremrykning og overtalte dem til at vende tilbage paa visse vilkaar
og ved en gave paa 7000 pund.
Normannernes konge Oricus (Haarek) drog med 600 skibe opover
floden Elben til Germania mod Ludvig; sakserne mødte dem og
et slag blev leveret, og ved vor herre Jesu Kristi hjælp blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
