Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNEKONGER.
575
rammet dem i St. Germanus’s kirke, og mange døde deraf; men
ingen af de kristne, som var med dem, kjendte noget til denne syge.
Ragenarius (Ragnar eller Regner) kom til normannernes hedenske
konge med stort overmod og viste ham den store mængde guld og
sølv, som han havde ført med sig. Han sagde, han havde taget den
rige by Paris, og at han havde vundet den gamle Germanus’s hus,
som i det land ansaaes for det vakreste; desuden havde han lagt
under sig hele kong Karls rige som skattepligtigt. Da Horik ikke
vilde tro dette, lagde Ragenarius for ham en udskaaret stok fra
St. Germanus’s kloster og dertil byen Paris’s portlaas som
vidnesbyrd. Landet var godt og frugtbart og rigt paa alle ting; men
folket, som boede der, var’feigt og frygtsomt, sagde han. Han
fortalte ogsaa, at der var mere magt i de døde i dette land end
i de levende; han havde ikke fundet nogen anden der, som
gjorde modstand, end den døde gamle mand Germanus. Idet
han sagde dette, begyndte han pludselig at skjælve, faldt
rædselsslagen til jorden og raabte med frygtelig stemme, at Germanus
selv stod ved siden af ham og slog ham med en stok, han holdt
i haanden. Horik og de andre, som var tilstede, ogsaa Kobbo,
der var kommen did som gesandt fra kong Ludvig, blev slagne
med forfærdelse og forbauselse.
I tre dage led Ragenarius de skrækkeligste pinsler. I sin
nød lod han lage en gylden statue af sig, som Kobbo skulde
bringe til den gamle Germanus; desuden lovede han, at han
vilde blive kristen, hvis han blev frisk. Men han var ikke af
Kristi faar og fortjente ikke at faa, hvad han bad om. Som
Kobbo fortalte os, hovned han og blev ganske opsvulmet;
indvoldene kom i uorden, og han brast paa midten. Saaledes endte han
ynkelig sit liv. Men statuen, som ikke var værdig til at være en
hellig gave, blev holdt tilbage af dem, som havde med
sendelsen;-den blev forkastet som uren af den rene hjerternes gransker.
Ogsaa de øvrige flk sin straf.
Fra den dag, de havde betraadt den milde beskytter
Germanus’ kloster og lige til de døde, var de, efter hvad Kobbo
sagde, alle plagede af en ulidelig opsvulmen af indvoldene.
Daglig døde der nogle af dem, efterat de var komne hjem. Horik
og hans høvdinger frygtede for, at hele folket skulde gaa
tilgrunde ved smitten; derfor lod han alle dem, som var igjen,
halshugge med undtagelse af nogle, som kom sig bort, men som vist
heller ikke er undsluppet død og undergang. De afhuggede hoveder
skulde gives til de kristne, som var der, som et slags offer til
sygdommen. Thi pesten rasede slig, at enhver, som rørte en syg,
blev straks smittet og døde. Desuden lod Horik alle kristne
fanger i sit rige opsøge og sendte dem hjem til deres fædreland.
Og disse har fortalt herom og om meget andet. «Vi har blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
