Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2 FINMARKENS AMT.
ordnet det, som vi har hørt af disse øienvidner, i glæde over
den kraft, som er den høihellige Germanus skjænket af Gud.»
Hvor dybt St. Germanus’s indgriben i begivenhederne 845
har grebet normannerne, fremgaar blandt andet af Abbos
fortælling om normannernes beleiring af Paris 885—86. Abbo, som var
munk i Germanus’s kloster i Paris, var selv øienvidne til denne
beleiring. Han beretter saaledes, at normanniske skildvagter en
mørk nat saa en lysende skikkelse stige op af den grav, hvor
Germanus, Paris’s skytshelgen, hvilede. Ligeledes ved han at
fortælle om en af normannerne, som var dømt til døden af sine
egne, og som flygtede ind i St. Germanus’s kirke og omfavnede
helgenens statue. Han blev vistnok greben og dræbt, men straffen
rammede dem, som havde øvet denne udaad. Og — siger Abbo —
fulde af ærefrygt for det hellige hus ansatte normannerne præster,
som skulde holde messe og kanoniske tider der, og forbød alle
at røve noget fra kirken.
I disse Abbos fortællinger har vi visselig at se et gjenskin
af det ry, som fra 845 mellem normannerne stod af de kristnes
hellige forsvarer.
Som Steenstrup paaviser, behandler Saxos sagn den samme
begivenhed som legenden:
Begge steder overfaldes normannerhæren paa et vikingetog
af uveir, stærk kulde og stærk hede.
Hæren indhylles i stærk taage, saa den ikke kan komme
nogen vei og lider hungersnød.
Tropperne overfaldes af en dyssenterilignende sygdom, for
hvilken de fleste bukker under, og de maa forlade landet.
Dette fremstilles i begge fortællinger som en indvirken ved
overnaturlige midler, og begge fortællinger handler om en høvding
ved navn Ragnar.
Gustav Storm har i sine «Kritiske bidrag til vikingetidens
historie», pag. 90 og 108, behandlet spørgsmaalet i tilslutning
til Steenstrup. Han bemærker:
St. Germanus var efter nordboernes opfatning en af de
frankiske «landvætter», som Ragnars fiender havde paakaldt, og som
havde hjulpet frankerne. Det danske sagn om begivenheden
maatte betegne ham som en fiendtlig uvætte, der brugte
trolddom og kogleri for at drive danerne fra sit land. Efterat de
danske var kristnede, maatte da de «fiendtlige» vætter blive til
«hedenske» vætter, den fiendtlige trolddom til «hedensk» trolddom;
men trolddommens hjem er i nord, hos finner og bjarmer.
Saaledes blev Ragnars tog mod de kristne franker til et tog mod
de tryllekyndige bjarmer, saaledes som Saxo fortæller det.
Forskjellen mellem Saxo og legenden er efter Storms
opfatning ene den, at Saxo ikke har hjerte til at lade sin helt lide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
