Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNKKONGER.
577
et varigt nederlag; han vender tilbage til Bjarmeland, og skjønt
bjarmekongen faar hjælp af Matullus Finmarchice dux (o: den
norske sagnfigur Mçttull Finnakonungr), hvis bueskyttere gjør Ragnar
megen skade, holder denne sig vinteren over i landet, og et
natligt overfald, som efter Saxos dunkle ord (nocturna fallada) maa
have været forbundet med svig, bragte ham endelig seiren:
Bjarmekongen falder, finnekongen flygter, og Ragnar rister runer
og reiser bautastene til et «evigt mindesmærke om sin seier».
I selve det oprindelige normannersagn ligger der dog
momenter, som naturlig har kunnet foranledige en afændring af
sagnet som den, Saxo eller hans hjemmelsmand har foretaget.
Vikingernes fører, Ragnar, har virkelig overvundet frankerne og
har for at reise bort faaet 7 000 pund. Om han end er straffet
ved sygdom, taage og uveir, saa er han dog seierherre, hvad der
nok kunde foranledige Saxo til at lade toget mod bjarmerne og
finnerne ende heldig for de danske.
Aksel Olrik erkjender i sit store værk Saxos oldhistorie,
ligesom Storm, rigtigheden af Steenstrups paavisning. Men han deler
ikke Storms opfatning af, at Saxos kilde er dansk. Hau mener, at
navnet Matullus, Finmarkens høvding, tyder paa, at sagnet er norsk,
og han gjør opmærksom paa, at formen Mattull hører hjemme hos
nordmændene og islændingerne, i dansk form skulde det hede
Mantul. Dette er uimodsigeligt, og deraf følger, at navnet Mattull
er kommet til Saxos kundskab fra nordmænd eller islændinger,
rimeligvis ogsaa sagnet. Men dermed er det ikke sagt, at sagnet
ikke fra først af er dansk, og fra Danmark er naaet til
nordmændene; der ligger halvfjerde hundrede aar mellem vikingetoget i 845
og Saxo. Han har, som Olrik selv først har paavist, gjort udstrakt
brug af norske og islandske fortællinger i sit værk, og blandt disse
er der flere, som ikke af udspring er norske eller islandske.
Enten nu sagnet er oprindelig dansk eller norsk, saa har
det, som navneformen Mattull viser, lagt veien omkring Norge.
Denne finnekonge Mattull er ikke nævnt i noget norsk skrift
ældre end Saxo, og det spørgsmaal ligger nær, om ikke Mattull
i virkeligheden er den hellige Germanus, optrædende i finneham.
I de hedenske normanners øine var det den frankiske helgen,
som ved overnaturlige midler drev vikingerne bort; senere i
Saxos tid, da danskerne og nordmændene var kristnede,
henlagde de naturligen de magter, der kjæmper med tryllemidler, til
bjarmer og finner, og helgenen bliver en finnekonge. Maaske ligger
her en forklaring af selve navnet Mattull paa finnekongen.
St. Germanus havde været biskop i Paris og afbildedes
følgelig i bispedragt eller i geistlig dragt; og i deune skikkelse stod
han selvfølgelig ogsaa for folkeforestillingen i Frankerriget.
I annalernes beretninger fortælles vistnok ikke udtrykkelig,
37 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
