Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
at St. Germanus aabenbarede sig for vikingerne, men naar Ragnar
overfor kong Horik siger, at han ikke fandt nogen anden, som
gjorde modstand mod ham i Frankerriget end den gamle
Ger-manns, og naar han kort efter raaber, at Germanus staar ved
siden af ham og slaar ham, saa forudsætter dette, at Germanus
efter hans tro har vist sig for ham tidligere.
Om Ragnar kjendte eller mindedes hans navn, tør vel være
tvilsomt. Beretningerne om dette vikingetog stammer alle fra
kristne, og er seet med kristne øine. Nævnelsen af Germanus’s
navn i disse fortællinger maatte være selvsagt for den kristne
nedskriver, hvem helgenens hæder laa paa hjerte.
Men har vikingerne ikke kjendt helgenens navn, maatte det
ligge særlig nær for dem at betegne ham efter hans geistlige
dragt. Selv om normannerhæren skulde have hørt helgenens navn,
vilde dette naturlig og let forsvinde i sagnet hos kommende
slægtled.
Det middelalderske latinske ord mantellus, mantellum og
man-tum o. s. v. betegner vistnok i sin almindelighed kappe,
ytter-kappe, men bruges med forkjærlighed særlig om den geistlige
dragt, specielt de høiere biskopers embedsdragt, men ogsaa om
munkekutten.
Det synes saaledes at være naturlig og let forstaaelige at
den biskoppelige helgen, som ved overnaturlig kraft afværger
normannernes angreb, blev betegnet efter sin eiendommelige
embedsdragt, mantellus, som straks og stærkt maatte falde
dem i øinene, og ikke efter det for vikingerne fremmede og
ukjendte navn.
I gammelnorsk og islandsk literatur betegnes de geistlige,
især munkene, ved benævnelsen kåpumenn. Ogsaa til historiske
personer har benævnelser efter den geistlige dragt heftet sig, helst
som tilnavne. Saaledes har stamfaderen for den kapetingiske
kongeslægt i Frankrige, Hugo Capet (fra 897), sit tilnavn af
cap-patus, den som bærer munkedragt.
Mantellus og mçttull, betyder imidlertid ikke som kåpumaör og
cappatus, kappemanden, men kun kappe. Hvis navnet Mçttull
skal kunne stamme fra Germanus’s bispekjole, maa der kunne
anføres analogier til, at dragten ligefrem kan betegne manden. Af
saadanne analogier er der flere.
I tyske og franske episke digtninger fra middelalderen, de
tyske fra slutningen af det 12te aarhundrede, optræder ved flere
leiligheder en fremmed ridder, som efter sin dragt kaldes
«Graurock», «Grisagonella». «Grisa-gonella» betyder graakutten;
gammelfransk «gone» og «gonelle» betyder nemlig munkekutte,
kvindekjole.
I en latinsk krønike fra første fjerdedel af det 12te aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
