Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNEKONGER.
579
hundrede om fyrstehuset i Anjou kaldes den historiske person
grev Gos/red af Anjou for «Grisa-Tunica», det vil sige
«Graa-kjortelen», da han ukjendt optog en kamp til fordel for kongen
af Frankrige. Efter seieren blev han ved et tilfælde gjenkjendt,
og da heder det i krøniken: «Kongen gav den befaling, at Gosfred
for fremtiden skulde bære navnet Grisa-Tunica.»
Ogsaa i eventyrliteraturen findes oftere personer nævnt efter
sin dragt, især personer med et hemmelighedsfuldt eller
overnaturligt præg. I et bekjendt svensk eventyr gaar den forheksede
prins, der er i besiddelse af overnaturlig viden, under navn af
«Gråkappan», i et norsk under navn af «Kappart». Af samme
art er de to Odinsnavne Hçttr og Siöhçttr (Sidhatten), ligesom
navnet «prins Hatt» i et andet svensk eventyr.
Ogsaa i folkesagn og folketro gjør denne eiendommelige
navneskik sig ofte gjældende. Tyske nisser eller kobolder bærer
saaledes mange steder i Tyskland benævnelser efter dragten eller
et eiendommeligt klædningsstykke. I Pommern kaldes de
«Bot-jäckchen» eller «Bothöschen; omkring Hildesheim «Hütchen» eller
«Hodeke»; andre steder «Hopfenhüteh, «Langhut» o. s. v. I
Schweiz forekommer til og med «Stiefeli» eller Støvle.
Til denne navnerække synes navnet Mçttull at høre.
Mçttull forekommer endelig ogsaa i virkelig historiske kilder
som tilnavn til en bekjendt erkepræst. Et brev, hvori han
nævnes, er paa latin fra aar 1327 (Diplomatarium norvegicum II,
no. 162): «Dominus Thorquillus Mantellus». Præsten hed efter
andre kilder Thorkel Gunnarsson Mçttull.
Det er muligt, at en norrøn trolddomsskik kan have været
medvirkende til at fæste navnet Mçttull til den i nordmændenes
øine fremtrædende finske repræsentant for trolddom.
Professor Sophus Bugge har gjort opmærksom paa, at «navnet
Mçttull vistnok staar i forbindelse med forestillingen om, at en
troldmand frembringer trolddom, blænder og kverver synet, ved
at svinge med sin kappe». Han henviser til Ynglingasaga, kap.
46, hvor der fortælles om et strandhug, som vestfoldkongen
Øystein øvede paa Varnestranden (Smaalenene). Konge paa
Varne var dengang Skjold, en tryllekyndig mand. Da Skjold
kom med sin hær til stranden, var Øystein seilet bort og kommet
over fjorden. Skjold saa hans seil. Da tog han sin kappe
(mçttull) og svingede med den, og samtidig stønnede han. Da
de seilede ind om Jarlsø, sad kong Øystein ved styret. Et andet
skib seilede nær dem; saa kom en styrtsjø, og seilaasen eller
bommen paa dette skib slog kongen overbord; det blev hans
bane. Sagaen bruger udtrykket: «tok hann mçttull sin ok veiföi».
I Viglunds saga, en opdigtet kjærlighedssaga fra midten eller
slutningen af det 14de aarhundrede, forekommer en fortælling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
