Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2 FINMARKENS AMT.
som staar nær beretningen i Ynglingasaga. En troldkjærring,
som heder Kjçlvçr, hekser et uveir paa "Viglund og hans fæller,
medens de er ude paa fiske. Det heder, at hun svingede med
sin hætte mod øst, og da tyknede uveiret raskt til.
Vatsdæla saga fra omkring 1250 fortæller om en anden
trylle-kyndig kone, Groa, at hun vendte sig mod fjeldet og svingede
med et klæde, som hun havde knyttet guld ind i, og saa sagde
hun: «Lad nu ske, hvad beredt er!» I det samme gik et lerfald
over bøen og begravede huset og hende selv.
I Hçrcl Grimkellsons saga fra lidt efter 1300 heder det, at
den tryllekyndige Thorbjørg hindrede et overfald paa sit hus paa
samme maade; hun føler paa sig, at der er slemme gjæster
underveis, tager saa sit kasteklæde og svinger over hovedet. Da kom
der mørkeskodde over dem, som vilde gjæste hende.
Ogsaa Njåls saga, i dens nuværende skikkelse fra 1260—1270,
har en lignende fortælling: Paa Svanshol sad Svan og Tjostolv.
Svan gjæspede stærkt og sagde: «Nu er Usvivs fylgjer paa færde
hid.» Da for Tjostolv op og tog sin øks. «Følg med mig ud,»
sagde Svan, «det er ikke stort som trænges.» De gik ud begge.
Svan tog et gjeteskind, viklede det om sit hoved og sagde:
«Taage og styggedom og alskens undre komme i veien for dem,
som søger mod dig!» Nu er at fortælle, at Usviv og hans følge
red op paa Halsen; da kom en tæt skodde imod dem. «Dette er
det Svan, som volder,» sagde Usviv; «vel var det, om der ikke
fulgte mere ondt efter.» Lidt efter lægger der sig et sligt
svarte-mørke for øinene paa dem, at de ingenting saa. De faldt af
hesteryggen, mistede hestene og kom selv ud i myrer eller ind i
skogen, saa de var nærved at sætte til; sine vaaben mistede de
ogsaa. Da sagde Usviv: «Fandt jeg igjen mine heste og vaaben,
vilde jeg vende om»; og ikke før havde han sagt det, saa kunde
de skimte lidt og fandt hestene og vaabnene. Men flere af dem
eggede til at friste paany, og det blev gjort. Men samme under
kom i veien for dem. Slig gik det tre gange; saa maatte de snu.
I Eyrbyggja saga fra slutningen af det 12te aarhundrede
Andes der en fortælling om, hvorledes troldkonen Katla kverver
synet paa de mænd, som leder efter hendes søn. Hun faar
dem til at tage ham for en haandten, en buk og en galt,
tre gange efter hverandre; og da heder det, at mændene spørger
sig: «Mon ikke Katla har svinget med en skindkappe (Jieöinn)
over hovedet paa os?»
I Grettis saga fra omkring 1300 heder det ved en lignende
anledning: «mange syntes, at Grette havde viklet en skindkappe
om hovedet paa dem.»
I alle disse beretninger øves tryllekunster ved at svinge med
en kappe eller tilhylle sit hoved med et klæde eller skind, eller som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
