Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNEKONGER.
581
det heder paa gammelnorsk: veifa (eller vefja) heöni, mçttli, gizka,
düki, kofra o. s. v. Dette foraarsager i næsten alle tilfælde en
forvildelse af modstanderne enten med uveir og skodde eller ved
synkverving.
Denne skik er norrøn og ikke finsk. Men naar finnekongen
Mçttulls navn har sin oprindelse fra nordboerne, maa ogsaa
tilknytningen til den magiske ritus søges hos dem, ikke hos finnerne.
Finnerne i gamle historiske sagn. Her følger sagn om
Halvdan Svarte, Harald Haarfagre og Erik Blodøks.
Den stjaalne mad.
Saavel i Agrip (fra ca. 1190) som hos Snorre (henimod
1230) og i Flateyjarbök (fra ca. 1380) gjengives der et sagn om,
hvorledes julekosten blev borte for Halvdan Svarte.
I Snorres Halvdan Svartes saga fortælles det saaledes:
Kong Halvdan var en jul paa Hadeland. Juleaften hændte
noget underligt. Der var en stor mængde mennesker forsamlet
om ham, og da folk var kommet til bords, forsvandt al maden
og alt øllet fra bordene. Kongen blev siddende igjen mørk i hu,
men alle gjæsterne drog hjem hver til sit. For at komme efter,
hvad der var skyld i det, som var hændt, lod kongen gribe en
fin, som var en stor troldmand (margfröör) og vilde tvinge ham
til at fortælle sandheden. Man pinte ham, men fik ikke noget
ud af ham. Finnen raabte paa Halvdans unge søn Harald og
bad ham indtrængende at hjælpe sig. Harald bønfaldt kongen
om at skaane finnen, men kongen vilde ikke. Da slåp Harald
finneu bort mod kongens vilje og fulgte selv med ham. De kom
til en høvding, som netop holdt et stort gjæstebud. Der blev de
vel beværtede, — saa saa det ud for Haralds øine. De var
vinteren over hos ham, og en dag om vaaren sagde høvdingen til
Harald: «Din fader syntes, det var et svært tab han led, da
jeg tog noget af julekosten fra ham i vinter, og han tog sig det
svært nær. Jeg skal give dig gjengjæld for det, som dengang
hændte, ved en glædelig tidende: Din fader er nu død, og du
skal drage hjem; du skal faa hele det rige, som han har havt,
og tilmed skal du vinde hele Norge.»
Herefter fortælles om Halvdan Svartes død, og saa begynder
første kapitel af Harald Haarfagres saga med følgende ord: «Harald
blev konge efter sin fader, og da var han 10 aar gammel.»
Agrip (fra ca. 1190) indeholder den ældste beretning om den
stjaalne mad, og Snorre har hentet sin fortælling fra Agrip; men
haandskriftet af Agrip er nu ufuldstændigt og begynder midt i
sagnet; man kan derfor ikke se, om det ogsaa her har været
henført til Hadeland og julekvelden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
