Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
I Flateyjarbök (fiåttr Halfdanar svarta) fortælles begivenheden
paa følgende maade:
En juleaften, da kong Halvdan og hele hans hird havde
sat sig til bords, der hvor han da var paa juleveitsle, hændte
det, at al mad forsvandt fra bordene, baade mad og øl og
alle de forraad, som var bestemt til gjæstebudet. Kong
Halvdan blev siddende mørk i hu, alle de andre drog hjem hver til
sit. Han prøvede paa mange maader at komme efter aarsagen
til denne hændelse. Der var en trolddomskyndig fin i kong
Halvdans følge. Ham lod kongen pine, forat han skulde sige
det, men flk intet at vide. Finnen søgte hjælp hos Harald, kong
Halvdans søn. Harald talte til sin fader og bad om skaansel
for finnen, men det fik han ikke. Harald skaffede da finuen af
veien og drog selv bort med ham. Paa sin færd kom de
en-steds hen, hvor en høvding just holdt gjæstebud. Der fik de
begge god modtagelse. Da de havde været der en tid, sagde
høvdingen til Harald: «Din fader mener, at der er overgaaet
ham stor tort og skade derved, at jeg tog fra ham det, som han
skulde havt til juleveitslen. Men jeg skal godtgjøre dig det, hvis
du vil søge mit raad. Nu skal du først drage hjem; der er en
mand stedt i nød, som du alene kan berge, og det bliver til
stort held for dig, for det er saa laget, at du skal blive
enekonge over hele Norge. Saa rustede Harald sig til hjemfærden.
Efter et par bemærkninger om den hedenske jul og Odins
mange navne, lader Flatøbogen umiddelbart efter følge en ny
fortælling, som her gjengives væsentlig saaledes, Som professor
S. Bugge har forkortet den i sin afhandling «Mythiske sagn om
Halvdan Svarte og Harald Haarfagres.
Kong Halvdan sad i ro paa sin gaard paa Oplandene. Da
forsvandt engang meget gods og guld fra hans skatkammer
(gull-hus), og ingen vidste, hvem der havde taget det. Kongen blev
meget sturen herover, for han skjønte, at den, som havde gjort
det, nok vilde komme igjen oftere, og for at faa tag i ham, lod
han sætte op en. snare og lod smede en fjætter af staal og sno
de stærkeste blybaand. En morgen derefter, da folket kom til
guldhuset, fandt de der en stor diger jotun. 60 mand maatte
til, før staalfjætteren kom paa ham, og før de fik bundet ham
med blybaandene. Kongen spurgte ham om, hvem han var.
Han svarede, at han hed Dovre, og havde hjemme i Dovrefjeld.
Endda han bad for sig og lovede, at han tredobbelt vilde betale
for det, han havde taget, sagde kongen, at han skulde sidde der
i fjætter og baand til han paa thinge var bleven dømt til den
forsmædeligste død. Ingen af kongens mænd maatte hjælpe ham
eller give ham mad. Den, som dristede sig til det, skulde miste
livet. Dermed gik kongen og lod Dovre sidde igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
