Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
589
med finnen, se en reminiscens af den walisiske histories fortælling
om, at troldmanden lovede at være kong Lludds vasal for
fremtiden. Paa den anden side synes det, som fortælles om
høvdingen og Haralds ophold hos ham, ikke at være andet end en let
afændring af sagnet om Dovre, som senere skal omtales, og
Haralds ophold i Dovres hule. Udtrykket høvding i den
oprindelige norrøne sagnform, der gjengiver den walisiske fortællings
vasal, har da bidraget til at fremkalde overførelsen af dette
træk fra Dovre-sagnet.
Sagnet om Dovre og Harald Haarfagre.
Sagnet om, hvorledes jotnen Dovre blev fanget af kong
Halvdan, og om, hvorledes dennes søn Harald befriede Dovre,
som senere til tak opfostrede ham, er tidligere meddelt efter
Flatøbogen (pag. 582).
Hovedkilden for dette sagn er, som nedenfor paavist, et
udbredt eventyr, «Gukl haaret», som senere er meddelt i flere
versioner, men det har modtaget paavirkning fra to andre
eventyr og fra et gammelt heltesagn. I Flatøbogen er dette sagn
om Dovre sat i forbindelse med det ovenfor omtalte sagn om
madranet (pag. 581), og begge sagn har allerede meget tidlig
paavirket hinanden. Desuden har fortællingen i eddakvadet
Grimnismäl øvet indflydelse saavel paa madran-sagnet som paa
Dovre-sagnet.
Dette skal nærmere paavises i den følgende undersøgelse,
idet der først meddeles et par sidestykker fra sagaerne til
Dovre-sagnet; derpaa omtales dette sagns alder og forholdet til
Grimnis-mål, og videre sagnets laan fra fremmede traditioner. Saa følger
eventyret «Guldhaaret» som hovedkilde til sagnet, med en
undersøgelse over, hvorfor dette sagn har knyttet sig til kong Haralds
navn, og endelig omtales eventyrets slægtskab med sagnet om
Midas og Seilenos og forholdet til sagnene om Merlin.
Islandske sidestykker til Dovre-sagnet. Det ene fortælles i sagaen
om Bgrd Snæfellsåss fra første halvdel af det 14de aarhundrede:
Kong Dumb herskede «over de store havbotner, som strækker sig
nord om Helluland, og som nu kaldes Dumbs-hav».
Han var paa fædrene side af jotunæt (risakyn), men hans
moder var af troldæt (tröllaætt), og han slægtede denne sin dobbelte
æt paa.
Fra Kvænland ranede han kong Snær den gamles datter Mjçll,
som var overmaade vakker.
De fik en søn, som de øste vand over og kaldte Bgrd, efter
Dumbs fader, Bçrd rise. Han var stor og fager og mærkværdig
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
