Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
lig sin moder, som var saa vakker og hvid i huden, at den sne,
som er den hvideste og falder i stille veir, og som heder mjçll,
fik navn efter hende (se ovenfor pag. 569).
Kort efter opstod der ufred mellem thurserne og kong Dumb,
og derfor førte Dumb sin søn sydpaa til Dovrefjeld. Der
herskede en mand i berget, som hed Dovre; han tog vel imod sin
ven kong Dumb, og denne bad ham fostre sønnen, og Dovre
lovede det. Da var Bçrd 10 aar gammel. Siden lærte Dovre
Bçrd op i alskens idrætter og slægtskjendskab og i
kampdygtighed, og det var heller ikke sikkert andet, end at han ogsaa
lærte galdr og trolddom, saa han blev baade fremvis og af dyb
indsigt, thi Dovre var meget dreven i dette. Alt dette blev i
den tid kaldt kunster og videnskaber (listir).
Dovre havde en datter, som hed Flaumgerd; hun var stor og
djærv at se til, men ikke overvættes deilig. Hun var af
menne-skeæt paa morssiden, men hendes moder var død. Disse tre
boede sammen i helleren; Bçrd og Flaumgerd kom godt ud af
det sammen, og Dovre lagde dem ingen hindringer i veien. Da
Bçrd var 13 aar gammel, giftede Dovre ham med datteren, og
de blev hos Dovre 5 aar til. Saa var det en nat, at Bçrd drømte,
at han saa et digert træ skyde op af ildstedet hos sin fosterfader.
Det havde mange grene og voksede saa fort, at det krøllede sig
under berget i helleren, og saa skjød ud gjennem hellergluggen.
Saa stort var det, at han syntes, at knopperne paa det naaede
ud over hele Norge. Men skjønt alle grenene var rige paa
blomster og blade, var der dog en gren, som havde de allervakreste,
og en af grenene havde guldfarve. Denne drøm tydede Bçrd saa,
at der vilde komme en kongebaaren mand til Dovres heller og
blive opfostret der, og at denne mand vilde blive enekonge over
Norge. Den vakreste grenen maatte betyde en konge af hans
ætmænd, som blev opfostret der, og denne konge maatte indføre
en anden skik end den som før var. Folk mener for vist, at
disse lyse blomster og blade betegnede kong Olav Haraldssøn.
Efter denne drøm reiste Bçrd og Flaumgerd bort fra Dovre;
de for til Haalogaland, og lidt senere kom Harald Halvdanssøn
til Dovre og blev opfostret der. Dovre gjorde ham skikket til
at blive konge over Norge, saaledes som det fortælles i sagaen
om kong Harald Dovrefostre.
Det andet sidestykke til Harald Haarfagres opfostring hos
Dovre findes i Kjalnesinga saga fra begyndelsen af det 14de
aarhundrede.
Ogsaa her henlægges fortællingen til selve Harald Haarfagres
tid. Islændingen Bue, som paa Island havde brændt op et
gudehov, kom til kong Harald ved Steinkjær og tilbød ham sin tje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
