Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ölft
neste. Kongen svarede: «Fordi du gjorde det niddingsværk at
brænde vore guder inde, havde jeg dræbt dig, hvis du ikke selv
havde overgivet dig til mig. Nu skal du løse dit hoved med en
sendefærd. Du skal hente et bret-spil hos Dovre, min
fosterfader, og bringe mig det.» Bue spurgte, hvor veien laa, hvortil
kongen svarede, at det flk han selv finde ud. «Mange vil sige,
at dette er at sende en i døden,» svarede Bue, «men jeg skal
tage det paa mig.»
Saa reiste Bue og var sommeren over i Trøndelagen; der
spurgte han sig for og flk vide, hvor Dovrefjeld laa. Den anden
vinter, da sneen havde lagt sig paa fjeldene, reiste han op i
bygden og holdt sig en tid hos en bonde, som hed Baud. Raud
sagde, at kongen havde sendt mange mænd i det ærinde, men
at ingen var kommen tilbage. «Det er klart, at kongen vil
have dig af live. Jeg ved ingen mand, som har greie paa, hvor
Dovre hersker, uden kong Harald selv. Men jeg skal vise dig
veien til Dovrefjeld, og der det bratberg, hvor folk flest tror
Dovres heller er. Lag det slig, at du kommer did julekvelden.
Siden faar du se dig om og hjælpe dig selv.»
Julekvelden stod Bue under bratberget, men han saa ikke
ligt til nogen dør. Saa slog han med sværdhjaltet i berget og
raabte: «Luk op halden din, Dovre! og slip ind en træt
færdes-mand!» Dette sagde han tre gange. Da laat det i hammeren,
som naar tordenen gaar; der gik en dør op i berget, og en kvinde
kom ud; hun var stor og fager med en rød kjortel, svært
sølv-bælte og udslaaet haar, sligt som piger pleier at bære. Det var
Frid, Dovres datter. Bue sagde, at han vilde træffie hendes fader
og bede om juleophold. De gik en stund ind gjennem fjeldet, saa
lyste det af ild. Hun lukkede op en dør, og nu kom de ind i et
lidet rum, hvor alt var tjeldet og velstelt. Det var Frids eget rum.
Frid bad ham sidde ned og lægge vaaben og reiseklæder af og
beværtede ham med herlig kost og drikke paa et pragtfuldt dækket
bord. Frid satte sig hos Bue, de drak sammen, og hun bad ham
fortælle om sin færd. Bue fortalte hende alt. «Du har gjort
vel i, at du ikke har skjult noget for mig, og det kan være, at
du ikke faar mén af det, men det kan nok hænde, at jeg vidste
det før,» sagde hun. Hun gik da ind til sin fader og sagde, at
der var kommet et lidet skogsbarn, men det skulde hvile, saa han
fik ikke se det idag. «Nu skal du sove inat i mit rum,» sagde
Frid til Bue, og det var ham ikke imod. De legede da om
kvelden.
Om morgenen sagde Frid, at han skulde gaa frem for faderen
og djærvt kræve juleophold. Bue kom da ind i et stort rum,
som var vel stelt med halm paa gulvet. Borde stod rundt
omkring, og der sad mænd og kvinder, og unge mænd gik rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
