Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
og skjænkede. I høisædet sad en skjægget mand og Bue forstod,
at det maatte være Dovre. Han gik frem for ham og sagde:
«Hil være dig, kong Dovre, med din glade hird!» Dovre spurgte
da sin datter, om det var det skogsbarn, hun havde talt til ham
om igaar, og hun sagde, at det var det. Dovre sagde: «Faa
slige mænd er kommet fra mandheimen, undtagen min fostersøn,
kong Harald.» Han spurgte Bue om hans ærinde, og denne
svarede, at han var en udenlandsk mand og kom for at bede
om juleophold, at han havde hørt om Dovre, og han syntes, at
han maatte se en saadan høvding. Dovre sagde da, at han
skulde være hos ham og drikke om dagen, og de skulde tale
sammen, men om kvelden skulde han lege med hans datter Frid
i hendes stue, for det kunde hænde, at hans huskarle var noget
haardhændte.
Bue takkede med vakre ord; han og Frid gik tvert over
gulvet og bad tre, som sad der, flytte sig. Saa lagde hun hynder
paa bænken, og der sad de om dagen, og om aftenen hilsede de
Dovre, gik til hendes stue og var der om natten. Saaledes gik
det julen ud. Paa affaredagen takkede Bue Dovre og sagde, at
han ikke længer skulde sidde ham nær. Men Dovre sagde, at
han skulde være velkommen hele vinteren, hvis han likte det.
Bue takkede, og vinteren gik, og da der var faa dage igjen til
sommerdagen, talte Bue til Frid om sit ærinde og bad hende
lægge ind et godt ord for ham hos sin fader. Frid sagde:
«Falder det dig ikke ind, at du har været her i vinter paa en
saadan maade, at du har liden udsigt til at komme i mandheimen
igjen. Behøver jeg at sige dig, at jeg gaar med dit barn.»
Bue svarede, at han vilde ikke sige noget imod det, men han
ventede dog, at hun vilde hjælpe ham. Da svarede hun: «Jeg
vilde ikke like, at du blev dræbt, skjønt du nok kunde
fortjent det.»
Hun gik da ind til sin fader, satte sig paa hans fang og
lagde armene omkring hans hals og spurgte, hvordan han vilde
skilles fra sin julegjæst. Hun raadede ham til at give Bue det
bretspil, som kong Harald ofte havde sendt bud efter, og
desuden en ring til minde. Dovre gav da Bue bretspillet og ringen,
og Bue takkede med fagre ord og tog* afsked. Da Bue og Frid
var kommet til hellerdøren, aabnedes helleren og Frid gik ud og
sagde til Bue: «Hvis det barn, jeg gaar med, bliver en pige,
skal det blive her hos mig, men hvis det er en gut, saa vil jeg
sende ham til dig, naar han er 12 aar gammel. Da skal du
tage vel imod ham, og hvis du ikke gjør det, saa vil du nok faa
føie det. Nu følger jeg ikke længer. Farvel.» Og dermed skiltes de.
Bue kommer da paa tilbagefærden til Raud og derefter til
kong Harald, hvem han gav bretspillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
