Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
ket og seglene ubrudte. Han lod da sætte op snarer inde i
bygningen. Da tyvene kom, faldt den ene lige i snaren. Han
paalagde da straks sin broder at skjære hovedet af ham, forat
ikke broderen ogsaa skulde komme i ulykke, og broderen gjorde
det, lagde stenen paa sin plads og gik hjem med sin broders
hoved.
Fortællingens videre gang vedkommer os ikke her.
Dette eventyr har allerede i gammel tid kløvet sig i to
hovedbehandlinger; den yngste og mest af ændrede svarende til vort
eventyr om «mestertyven», og en ældre gruppe som paa mange
maader viser tilbage til Ægypten til Herodots berømte fortælling.
Ogsaa denne ældre gruppe er almindelig udbredt i de nordiske
lande og flere gange optegnet i Norge.
Fra Herodot har fortællingen sat sig fast i den
gammel-græske tradition, hvor sagnet er knyttet til Theben til kong
Hyrievs’s skatkammer, som Pausanias fortæller.
Hos Pausanias er det brødrene Trofonios og Agamedes,
sønner af Erginos, hvorom der berettes. De var dygtige til at
bygge templer for guderne og kongeborge for mennesker. De
byggede templet for Apollo i Delfi og skatkammeret for Hyrievs
i Theben. I dette sidste indrettede de det saaledes, at de kunde
tage ud en sten, og saaledes stjal de altid noget af de skatte, som
lagdes ind. Hyrievs kunde ikke forstaa dette, da laaset og alle
segl var uskadte, og alligevel var det altid mindre og mindre af
skatten. Han stillede derfor op over de kar, hvori han havde
sit guld og sølv, snarer og lignende, som maatte holde fast den,
der kom ind og berørte skattene. Da nu Agamedes gik ind,
holdt disse redskaber ham fast; men Trofonios skar hovedet af
ham, forat han, naar det blev lyst, ikke skulde vanæres, og forat
han selv ikke skulde blive forraadt som delagtig i tyveriet.
Det samme sagn fortæller Charax om kong Augeias’s
skatkammer i Elis.
Med græske handelsmænd og krigere har denne fortælling
bredt sig ud over Europa og en del af Orienten, fra Lilleasien
til Indien. Derfra er den vandret nordefter gjennem Thibet til
de uralaltaiske stammer og saa atter gjennem Rusland ind i
Europa.
Foruden i disse eventyrtraditioner foreligger emnet ogsaa i
en række middelalderlige skrifter, paa latin, gammelfransk og
mange andre sprog; de ældste af dem fra det Ilte og 12te
aarhundrede.
De europæiske eventyr, som hører til denne cyklus, kjender
som regel ikke den løse sten. De lader tyven slippe ind paa
andre maader, stundom ved hjælp af en tryllestav. Overalt
fanges han ved hjælp af snarer eller i et tjære- eller begkar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
