Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
Det andet drag i Dovresagnet, som skyldes en indflydelse
fra fremmed tradition, er følgende:
Da Dovre var fanget i kong Halvdans snare, bad han om grid
og tilbød at betale tredobbelt, hvad han havde stjaalet. Dette
træk er trængt ind i vort sagn fra de walisiske eventyr om Lludd
og Llevelys, som før er meddelt (pag. 584). I begge disse
fortællinger er der tale om et ran, begaaet af et overnaturligt
væsen; dette har været nok til at fremkalde overførelsen af
trækket.
Den lille episode om, hvordan Harald med det udmærkede
sværd, som han havde faaet af finnen, skjærer fjetteren og
bly-baandene af den fangne Dovre, synes endelig at stamme fra en
egen version af det gamle heltesagn om Walter, nemlig den
saakaldte slaviske formning. Den kaldes saa efter en polsk
sagn-form, som findes i en latinsk krønike fra det 13de aarhundrede.
Af den samme formning har man varianter fra mfddelalderen i
Tyskland og i et engelsk sagn hos en latinsk forfatter fra det
1 ’2te aarhundrede. At samme formning har været kjendt i Norge
og paa Island tidlig i middelalderen, fremgaar deraf, at den har
afgivet stof til en af fortællingerne i Halvs saga, som er
nedskrevet omkring aar 1300. Denne saakaldte slaviske version
har afændret det oprindelige heltesagn og givet det en helt ny
slutning, under paavirkning af et udbredt eventyr og af
østerlandske legender om kong Salomos utro hustru:
Walters hustru har paataget sig at bevogte en fange, som
kaldes Vislav; men hun forelsker sig i ham, løser ham og flygter
selv med ham i Walters fravær. Walter satte efter dem, men da
han kom til Vislavs slot, var denne paa jagt; hans kone faar
oie paa ham og narrer ham ind i et bur eller fængsel. Vislav
lod ham nagle fast til væggen med svære jernbøiler i det værelse,
hvor han hviler med hans kone. Han overdrog sin hæslige
søster Germana at passe paa ham, men ved et edeligt løfte om
at ægte denne fik Walter hende bevæget til at løse sig. Han
eiede et udmærket sværd, som skar jern og som stod ved den
seng, hvor Vislav og Walters kone sov; Germana skar bøilerne
næsten over med sværdet og stillede det bag ham ved væggen.
Medens Vislav laa med hans kone, truede han dem, sprængte
bøilerne og gjennemborede dem saa begge med sit sværd.
Foranledningen til, at dette drag er blevet overført til
Dovresagnet, er følgende ligheder: Dovre sidder som Walter lænket, en
af husets folk befrir ham mod herrens vilje, og de to flygter
sammen; sværdet skjærer begge steder jern.
Hovedkilden for Dovresagnet er et gammelt og overmaade
udbredt eventyr, som bærer mange navne efter eventyrets helt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
