Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
Det kan efter den typiske skildring af ham kaldes «Guldhaaret»
(«Goldener»); et ganske almindeligt navn er ogsaa
«Skurvehovedet» («der Grindkopf»).
Eventyret om «Giddh aaret» har gjennemgaaende følgende
grunddrag:
En konge fanger en vildmand eller rise, som oftest under
en jagt. Han sætter ham i bur eller fængsel, betror nøglerne
til sin dronning og fastsætter dødsstraf for den, som hjælper
fangen. Kongens lille søn leger med en ball eller en bue
udenfor vildmandens bur; ballen eller pilen farer ind til vildmanden,
som kun vil udlevere den, hvis kongssønnen vil aabne hans
fængsel; gutten behøver bare at lægge hovedet i sin mors fang
og bede hende lyske sig, og derunder stjæle nøglen op af
hendes lomme. Gutten gjør det. Da kongen ser, at vildmanden
er kommet løs, lader han sine tjenere føre sønnen ud i
ødemarken, hvor de skal dræbe ham, eller ogsaa jager han ham
bort, fordi han ikke nænner at dræbe ham. Saa vandrer barnet
om i skog og ulænde og lider ondt; indtil med ét vildmanden
staar for ham og fører ham hjem til sig; der bliver gutten i
flere aar og læres op i kunster og færdigheder. Vildmanden
lader ham ogsaa vaske sit hoved i en kjedel eller brønd (eller
han dypper sit hoved deri mod vildmandens forbud); derved
bliver hans haar som guld. Da han er voksen og fuldlært, fører
vildmanden ham ud af ødemarken igjen og siger ham, at han
skal tage tjeneste i en kongsgaard i nærheden. Men han skal
skjule, hvem han er, og gjemme sit guldhaar under en lue, en
hætte eller en blære, som om han var uren og skurvet. Som oftest
faar han plads som gartnergut, ofte efter først at være jaget bort
fra kjøkkenet, fordi de holder ham for uren. Kongsdatteren opdager
imidlertid hans guldhaar ved et tilfælde og forelsker sig i ham,
da hun skjønner, at han er af ædel slægt. Ofte beder hun om
at faa ham til mand, endnu mens han gaar forklædt som tjener.
Faderen maa give sit samtykke, men liker det ikke; hyppig
jages de bort fra kongsgaarden. Kort efter bliver kongen
angrebet af en anden konge; skurvehovedet vil være med, men
faar bare et elendigt øg og et rustent værge eller et træsværd
og bliver udleet af hele kongens hær, da han med sit øg bliver
stikkende fast i en myr, medens hæren drager til kampen. Ikke
før er de ude af syne, før han kalder paa sin fosterfader, af
hvem han faar en ypperlig hest og de bedste vaaben. Naar han
naar frem til kampen, holder kongen paa at blive slagen, men
den fremmede kjæmpe vender krigslykken og afgjør slaget. Da
kongen vil takke for hjælpen og faa vide, hvem den unge
mand er, sporer han sin hest og forsvinder. Tre gange
gjentager denne redningsscene sig; tredje gang bliver den ukjendte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
