Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ölft
just som han springer bort, efterat slaget er endt, saaret af en
af kongens folk med en pil eller landse; dette fører saa til, at
han opdages og gjenkjendes som den foragtede tjener.
Den eventyrcyklus, hvortil Guldhaaret hører, kløver sig
efter sin indledning, stort seet, i to hovedgrupper. Den ene
gruppe omfatter de formninger, som svarer til den ovenfor
gjengivne eventyrtype: en vildmand eller et overnaturligt væsen,
som er faldt i en konges vold og sat i fængsel, løses af
kongens lille søn, som til gjengjæld bliver fostret og oplært af den
befriede vildmand. I den anden hovedgruppe begynder
eventyret med fortællingen om et ægtepar, som ikke faar børn; et
overnaturligt væsen skaffer dem ved magiske midler en søn, mod
at gutten ved en bestemt alder skal tilfalde ham, og han tager
nu barnet i sin tjeneste eller opfostrer og oplærer det. Denne
formning har følgelig ingen brug for den fangne vildmand.
Det er alene den første gruppe, som har interesse for
vort sagn.
Her hidsættes enkelte versioner af denne gruppe, særlig
saadanne som tilhører folketraditionen i de nordisk© lande.
Først meddeles den danske formning af eventyret, dog kun
dens første del, i stærkt forkortet gjengivelse efter Svend Grundtvig:
Vildmanden. Der var engang en konge i England, han havde
i sit rige en stor øde skogmyr, som hverken havde vei eller sti.
Der gik det ord, at alt levende, som kom der ind, blev borte
med det samme. De kaldte den for vildmyren.
Kongen faldt engang paa, at han vilde undersøge myren.
Midt inde i den traf hans folk paa en stor vildmand, som laa
og sov. De flk bundet ham, inden han vaagnede, og de førte
ham til kongens gaard. Han var skabt som et menneske, men
meget større og lodden over hele kroppen og med bare ét øie,
som sad midt i panden. Kongen var vis paa, at vildmanden
havde store skatte, og dem havde han god lyst til at faa fat i.
Men vildmanden svarede ikke et ord. Saa lod kongen ham
sætte i et stort jernbur, og det lod han mure ind i et taarn
af bare kampesten. Hver dag blev der stukket mad og drikke
ind til ham gjennem jernstængerne; men nøglerne til taarnet
havde kongen selv.
Saa skulde kongen ud i krigen og gav nøglerne til sin
dronning, og bad hende passe vel paa dem; han svor paa, at hvem
der slåp vildmanden løs, han skulde miste livet. Kongen havde
en søn, som var syv aar gammel. Han løb en dag i gaarden
og slog ball med et guldæble. Saa fløi guldæblet ind mellem
jernstængerne i taarnet. Gutten bad vildmanden kaste ballen
ud igjen. Men han sagde, at han flk selv komme ind og hente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
