Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
den, og forklarede ham, hvordan han skulde faa nøglerne til
taarnet listet fra sin moder. Kongssønnen løb da ind til
dronningen og lagde hovedet i fanget hendes og sagde: «Der er noget,
som klør i hovedet mit.» Hun saa efter: «Der er ingenting,»
sagde hun. Imedens havde gutten luret nøglerne til sig. Saa
sprang han ud til taarnet og lukkede den yderste dør op. Men
først da han havde lukket alle tre døre op, flk han guldæblet.
Saa var vildmanden fri; men før han gik, gav han kongssønnen
en liden pibe og sagde: «Kommer du i nød, saa blaas i den
og raab paa mig, saa skal jeg hjælpe dig. Dermed satte han
afsted til vildmyren. Kongssønnen laasede alle tre døre igjen
og listede nøglerne ned i lommen paa moderen.
Da kongen kom hjem fra krigen, blev han rasende over, at
vildmanden var borte, og vilde dræbe dronningen. Da sagde
prinsen, at han havde taget nøglerne og lukket op for
vildmanden for at faa igjen guldæblet. Saa befalede kongen, at de
skulde tage gutten og føre ham ud i vildmyren, saa kom han
vel endda af med livet. Han vildrede om i myren; men med
ét kom han til -at huske paa piben, han havde faaet af
vildmanden, og blæste i deti og raabte: «Vildmand! Vildmand!»
I det samme stod vildmanden for ham: «Sæt dig paa ryggen
min!» sagde han. Og saa bar han ham langt ind i vild myren;
der sank han med et lige ned i jorden, og dernede var det som
i et helt slot. Om morgenen sagde vildmanden til ham:
«Her skal du bo, og her skal du være,
og her skal du staa syv aar i lære.»
Saa lærte vildmanden ham op til at ride og skyde og svømme
og at kaste med spyd.
Slig gik det syv aar. Da var kongesønnen 14 aar gammel.
Saa lod vildmanden ham vaske hovedet i en brønd, han havde,
og da blev hans haar som purt guld. Saa gav vildmanden ham
nogle simple klæder at have paa sig og sagde, at nu skulde han
ud i verden og prøve sin lykke. Om kvelden tog han ham paa
ryggen og løb afsted med ham, og det gik saa fort, at gutten
saa ikke, om det gik over land eller vand. «Her ligger en
kongs-gaard tæt ved,» sagde vildmanden; «did skal du gaa og tage
tjeneste. Du skal ikke tale om, hvor du har hjemme, eller
hvor du kommer fra, og du skal altid beholde luen paa hovedet,
saa ingen faar se guldhaaret dit. Hvis du trænger til det, skal
du faa baade hest og vaaben af mig, bare du ønsker det. Og
du skal aldrig være ræd for at ønske.»
En svensk form af eventyret fra Vestmanland er meddelt
af B. Dybeck (i «Runa» 1852):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
