Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
føres ud i skogen og dræbes, og hjertet skulde de bringe med
tilbage til kongen. Men tjenerne kjøbte en galt, og hjertet af
den tog de med sig til kongen. Imedens vandrede kongssønnen
afsted i skogen. Langt om længe flk han se en kongsgaard langt
borte. Han byttede klæder med en gut, som gik og pløiede, og
kom til kongsgaarden, hvor han flk tjeneste som gjætergut.
Denne eventyrgruppe er kjendt og ikke lidet udbredt ogsaa
i Norge. Den mest bekjendte repræsentant for det norske
eventyr er «Enkesønnen» hos Asbjørnsen og Moe. Ingen af de norske
versioner, som hidtil er udgivet, har imidlertid
indledningsepi-soden om den fangne vildmand.
Folketraditionen i vore bygder kjender den dog, ligesaavel
som traditionen i Danmark og Sverige. Saaledes indledes vort
eventyr i flere Telemarksbygder paa følgende maade: En konge,
som er ude paa jagt, fanger en vildmand og sætter ham i et
taarn. Kongssønnen gaar og skyder med sin barnebue; saa farer
en pil ind gjennem gluggen til vildmanden, og han vil ikke give
den fra sig igjen, med mindre kongssønnen slipper ham ud af
taarnet; han skal lure til sig nøglerne, som ligger under
dronningens hovedgjærde. Prindsen gjør saa og slipper vildmanden
løs, men maa selv følge efter ud i skogen. Der bliver han mødt
af vildmanden, ført hjem og opfostret hos ham. Derefter gaar
versionen over i den almindelige norske fortælling.
Ogsaa paa Island forekommer vort eventyr under titelen
«Thorstein med guldhaaret». Den eneste formning, som er
offentliggjort fra Island, har, ligesom de udgivne norske, intet om det
indledende motiv: vildmanden eller jotnen, som bliver fanget.
Thorstein løber bort fra sine forældre og kommer til en jotun
-kvinde, hos hvem han tager tjeneste; senere flygter han fra hende
paa en vidunderlig hest.
I et andet af de gamle norske bilande, Færøerne, møder vi
ligeledes dette eventyr under navnet Rossadrongurin eller
Hestedrengen ; ogsaa her uden indledningsepisoden. Et andet færøisk
eventyr Drongurin viö gudlhärinun svarer ganske til det nævnte
islandske eventyr «Thorstein med guldhaaret» ; men har ikke
dettes slutning; begge versioner er i sin sidste halvdel afændrede.
Fra de forskjelligste dele af Tyskland kjendes en række for det
meste nær overensstemmende variationer af eventyret om
«Guldhaaret» ; mest bekjendt er formningen «Der Eisenhans» hos Grimm.
Grimm siger i anmærkningerne til dette eventyr:
«Overraskende nok fortælles der, ikke hos Snorre, men i Flatøbogen,
en historie, som ligner vort eventyr, om den berømte norske konge
Harald Haarfagre. Eventyret maa have et gammelt grundlag.»
Navnet «Goldener», som eventj’ret ogsaa kaldes, er hentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
