Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
fra et af disse tyske eventyr fra Tyrol. Foruden i Tyskland
møder vi versioner af denne eventyrgruppe i Grækenland, paa
Sicilien, i Norditalien, i det østlige Frankrig og i Bretagne, samt
hos baskerne. Langt oftere end hos andre folk forekommer dette
eventyrstof dog hos de slaviske folkefærd og deres naboer baade
mod øst og vest. Saaledes hos ungarerne, rumænerne og
lithauerne og paa den anden side hos asiatiske folkefærd lige fra
de tyrkiske og tartariske stammer i Sydsibirien og til Indien og
Siam.
Efter denne almene udbredelse over Østeuropa og det
tilgrændsende Asien synes der neppe at kunne raade nogen
tvil om, at det er østerfra, at eventyret har spredt sig over
Europa.
Og som senere skal vises, synes dannelsen af denne gruppes
modereventyr at have fundet sted just i det sydlige Østeuropa,
under indflydelse af gamle græske sagn, maaske ogsaa af jødiske.
Det ligger i sagens natur, at de allerfleste af de formninger,
som kunde nævnes af eventyret om «Guldhaaret», efter sin
optegnelse og i sin nuværende skikkelse tilhører en nyere tid;
folkeeventyrene er jo overhovedet først i den senere tid blevet
gjenstand for nedskrivning og undersøgelse.
Den ældste af de versioner, som hører til denne
eventyrgruppe, skriver sig fra reformationsaarhundredet. Ikke desto
mindre lader det sig uomtvistelig godtgjøre, at denne
eventyrcyklus allerede meget tidlig i middelalderen har været vidt
udbredt i Europa. Det er allerede nævnt, at Grimnismål for en
del beror paa dette eventyrstof, som altsaa saa tidlig som
omkring 950 maa have været kjendt i Norden. Andre vidnesbyrd,
som peger i samme retning, har vi i omdigtninger fra det 1 1te
aarhundrede af tyske heltesagn om Walter, som paa sine gamle
dage ukjendt tager tjeneste som gartner i et kloster og tre gange
frelser klosteret og landet fra indbrydende fiender. Til grund
for det tyske spillemandsepos «Orendel», som i sin originalform
synes at være forfattet omkring 1190, ligger ligeledes dette samme
eventyr; stoffet har her faaet en religiøs geistlig tone, ud fra
korstogtidens kristelige romantik. Som et tredje vidnesbyrd i samme
retning kan nævnes den geistlige bearbeidelse af emnet, som
forekommer i en fransk roman paa vers, «Robert le Diable», fra
slutten af det 12te aarhundrede. Endelig bør der peges paa
Qrvarodds saga fra sidste halvdel af det 13de aarhundrede; det
er just det her behandlede eventyrstof, som danner grundlaget
for sagaens sidste halvdel.
Disse og flere digtninger fra den tidlige middelalder, byggede
over dette stof, godtgjør, at vort eventyr allerede omkring
1000-tallet har været vel kjendt i Europa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
