Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
Eventyret "knyttet til kong Harald. Haralds tilnavne. Den
væsentligste foranledning til, at dette eventyr er blevet knyttet til kong
Haralds navn og historie, er som ved saa mange sagnkrydsninger
en udvortes overensstemmelse. Kjendemærket paa eventyrets helt
er hans lange gyldne haar. Paa samme maade er den egenhed ved
kong Haralds person, som gjorde størst indtryk paa hans samtid,
netop hans lange skinnende haar, hvorom alle sagaer ved at
fortælle, — om det end er sjelden, at det finder et saa fyldigt udtryk
som i den unge fortælling om Hauk Haabrok i Flatøbogen, hvor
det heder om Harald: «Han havde et haar saa fagert som silke
eller drevet guld; det krøllede sig i store lokker og var saa
langt, at han kunde stikke det under sit bælte.»
Det er ogsaa denne egenskab, som har skaffet ham tilnavnet
den haarfagre. De fleste historikere mener ogsaa, at hans andet
kjendingsnavn lüfa har sit udspring fra den samme egenskab,
idet luf a enten betegner hans tætte, tykke haarvækst eller
«lurve-hovedet», det flokede, ugreiede haar, af samme grund, som
heltinden i et norsk folkeeventyr bærer navnet «Lurvehætte», fordi
hun var saa fæl og lurvet.
Ordet lüfa findes i den norrøne literatur kun anvendt som
tilnavn til kong Harald, og vi kjender derfor ikke nøiagtig den
betydning, ordet i sig selv havde. Betydningen «tæt, tyk
haarvækst» synes nyere leksikografer ialfald at have dannet efter
nutidsdialektord i norsk og svensk Og efter Haralds tilnavn «den
haarfagre». De fleste fortolkere giver da ogsaa ordet betydningen
«floket, bustet haar» (coriia incompta), og denne betydning er den
eneste, hvori tilnavnet forekommer hos sagaforfatterne.
Tilnavnet lüfa møder os i en række sagaer, hvoraf her de
ældste og paalideligste citeres: Agrip, Egils saga, Fagrskinna og
Snor re.
Agrip (ca. 1190) siger om Harald, dengang han blev taget
til konge: «Han bar da navnet Harald Luva; thi manden var
dengang ikke haarfager, men siden blev hans navn ændret til
Harald Haarfagre, fordi han var vakrere end andre mænd og
havde mere haar (manna listulegastr ok hærör bezt).»
I kapitel 3 i Egils saga (efter Finnur Jonsson fra tiden
omkring 1200 eller kort efter) fortælles, at Harald havde «aflagt det
løfte ikke at lade skjære eller kjæmme sit haar, før han blev
enekonge over Norge. Han kaldtes Harald Luva». Om
haar-klipningen og navneændringen fortæller Egils saga ikke. Med
undtagelse af to steder nævnes Harald hele sagaen igjennem ellers
kun med navnet kong Harald eller Harald den haarfagre. De
to steder, hvor han benævnes Harald Luva, er begge udsagn, som
tillægges Haralds modstander Kveldulv i Fjordene. Han negter
at reise til Møre for at slaaes «med Harald Luva, thi jeg er ræd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
