Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
for, at han har en diger børd med lykke, medens vor konge
knapt har en nævefuld» (kap. 3 og 6).
Fagrskinna siger: «Hans haar var langt og floket; derfor
kaldtes han Luva.» Da han havde vundet eneherredømmet over
Norge «klippede Ragnvald jarl paa Møre hans haar og gav ham
navnet Harald den haarfagre». Paa et andet sted i Fagrskinna
heder det, at «Haralds haarvækst var svær og af en eiendommelig
farve. Det var at se til som fager silke».
Snorre kjender det løfte, Harald har aflagt om ikke at klippe
sit haar, før han har lagt under sig hele Norge (kap. 4). Senere
fortæller han, «at da Harald havde vundet hele landet, reiste
han til veitsle hos Ragnvald jarl paa Møre. Der tog han
laug, lod greie sit haar, og Eagnvald jarl klippede det. Da havde
det været uklippet og ukjæmmet i 10 aar. Saa længe kaldte de
ham Luva; siden gav Ragnvald jarl ham tilnavnet Harald den
haarfagre, og alle sagde, at det var det sandeste navn, som kunde
gives, thi han havde baade stort og fagert haar».
Om den betydning, som sagaskriverne har lagt i lufa,
synes der saaledes ikke at kunne tvistes; det sættes, specielt i
Agrip, i direkte modsætning til tilnavnet «den haarfagre», og
betydningen «den lurvede» er uimodsigelig sagaforfatternes
opfatning.
Men er nu denne opfatning af tilnavnet den oprindelige?
Det maa jo nemlig erindres, at der fra disse sagateksters
tid er et sprang paa 250 aar op til skaldekvadene, der tilhører
Haralds egen samtid. Og allerede i samtidige skaldes kvad
møder vi lufa som tilnavn for Harald. Det stammer altsaa fra
hans egen samtid.
Første gang forekommer det i Thorbjørn Hornkloves digt om
ham: HaraldskvæSi eller Hrafnsmål, det vil sige ravnetalen,
efter en ravn, som optræder talende i digtet. Dette digt er efter
Finnur Jönsson forfattet mellem 885 og 890; i ethvert fald
skriver det sig fra tiden efter Havsfjordslaget. Det er et
hæders-kvad til kong Harald. Thorbjørn var hans hirdskald og en af
de skalde, kongen viste størst ære. Allerede disse forhold synes
at gjøre det vanskeligt at antage, at kongens hirdskald i et
kvad til hans pris, skulde betegne ham med et øgenavn
«lurve-hovedet».
Stedet lyder saa, med Aasens oversættelse ved siden:
Leiddisk |)ä fyr Lufu «Leit vardt land aa halda
landi at halda, mod Harald Luva.
hilmi enum halsdigra Attum holmen hopade
holm lézk at skildi. den halsdigre kappen.»
Den «halsdigre» er Haralds hovedmodstander i Havsfjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
