Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
Et fragmentarisk kvad om kong Harald, som tillægges
Thorbjørn eller en anden af kong Haralds skalde, Thjodolv fra Kvin,
bruger skalden i to strofer navnet Luva om Harald. Men disse
versebrudstykker er sikkert ikke egte.
Naar det ikke lettelig kan antages, at Haralds egne skalde,
selv ikke humoristisk, skulde have anvendt smædenavn til hans
hæder, synes skaldekvadene at maatte bruge ordet lüfa i en
anden betydning. Og mon denne betydning ikke endnu lader
sig spore?
Den ældste anvendelse af tilnavnet forekommer i Thorbjørn
Hornkloves kvad. Thorbjørns fødested er ikke kjendt, men
han havde slægt paa Oplandene, og Fagrskinna kalder ham «en
gammel ven af konger, som helt fra sin barndom havde
levet i hird». Det synes da rimeligt at opfatte disse «konger»
som Harald og hans fader og at antage, at Thorbjørn ligesom
Harald var østlænding.
For opfattelsen af ordet lüfa vilde dette kunne være af
betydning. Over hele det østlandske Norge betyder luve nemlig
udelukkende «lue, hue», og har havt denne betydning i lange tider.
I vestnorske dialekter knyttes den samme betydning neppe til
andre former end huva, medens ord af samme rod som lüfa paa
Vestlandet betegner pandedusk, uld eller lignende. Hvor langt
tilbage i tiden denne kløvning mellem øst- og vestnorsk gaar, er
ikke bragt paa det rene, men meget gammel er den. I ældre
svensk findes luva i betydningen hue ved siden af huva i ethvert
fald omkring 1300.
Skulde der være noget væsentligt at indvende mod den
antagelse, at denne østnorske eiendommelighed kan række tilbage
til kong Haralds egen tid? Han var selv østlænding; Thorbjørn
kalder ham allvaldr austmanna, østlændingernes hersker, og paa
Østlandet begyndte han sine erobringskampe; rimeligvis har han
ogsaa faaet sit første tiluavn der, ialfald stammer det fra hans
kamptid, før slaget i Havsfjord.
Spørgsmaalet bliver da, om der kan paavises et
udgangspunkt for den østlandske betydning af lüfa som tilnavn til Harald.
Det tør da ligge nær at tænke paa det østnorske udtryk om
den, som ved fødselen bærer den saakaldte seierslue: «.han er
fødd med luve-».
Seiershuen kaldes, som bekjendt, det af fosterhinden, som
stundom følger med barnet under fødselen. Overalt hos de
indogermanske folk, og langt udenfor deres kreds, holdes seiershuen
for et mærke paa usædvanlig lykke; det barn, som er født med
seiershue, ansees overalt for et lykkebarn. Og denne tro var
almindelig udbredt allerede i de første aarhundreder af vor
tidsregning, den omtales saaledes af en romersk historieskriver hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
