Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ölft
dette bibelske stof var de geistlige sagaforfattere fuldt fortrolige.
Efter 4de Mosebogs 6te kapitel skal den, som aflægger et specielt
nasiræerløfte, afholde sig fra vin og holde sig borte fra lig, og
«der skal ikke komme ragekniv paa hans hoved; indtil hans
løfte er opfyldt, skal han være hellig og lade sit hovedhaar frit
vokse». Til forklaring af navnet Lüfa og dets forhold til navnet
Haarfager har sagafortællerne alene havt brug for forbudet mod
klipning af haaret.
Det heder hos Snorre, at Harald aflagde følgende løfte: «Og
det lover jeg helligt, og det kræver jeg den« Gud til vidne, som
har skabt mig og raader for alt, at jeg ikke skal skjære eller
kæmme mit haar, førend jeg har indtaget hele Norge med skatter
og skylder eller i modsat fald dø.»
I et i Norge optegnet udtog af kongesagaerne, Fagrskinna,
heder det i et tillæg fra 1ste halvdel af det 14de aarhundrede:
Han lovede ikke at ofre til nogen af de guder, som folk
pleiede at hædre, men alene til den Gud, som skabte solen og
ordnede verden; «thi,» sagde han, «efterdi jeg ikke har ringere
formaal end at vorde enevoldskonge over hele Norge og
underkaste mig andre konger, der baade er rige og mægtige, vil
jeg ikke stole paa nogen anden end den, som selv er den
mægtigste og raader for alt; jeg vil heller ikke have synderligt
venskab for den, som dyrker nogen anden Gud, thi det er dog
tydeligt at se, at hverken jeg eller nogen anden kan have hjælp
af en Gud, hvis hele magt kun er indskrænket til en sten eller
en skog.»
Det kristne præg, som sagaskriverne giver den hedenske kong
Haralds løfte, har allerede stødt P. A. Munch; han har seet at
vi heri har en senere tids forsøg paa at fremstille kong Harald
som halv kristen eller som monotheist. Han ytrer om
beretningerne om Haralds mislykkede frieri til Ragna eller Gyda og hans
løfte: «Begge disse fortællinger er vist temmelig gamle, dog har
de et altfor romantisk præg til at kunne fortjene tiltro. Især er
det forsøg, der i dem begge gjøres paa at fremstille Harald som
en halv kristen eller som en mand, der allerede havde dyrket
den eneste sande Gud, der havde lært at indse og vovede
aabenbart at udtale sin foragt for de hedenske guder, øiensynligt
udgaaet fra sildigere kristne sagnfortællere, der ønskede at
fremstille nationens yndlingshelt, landets første enevoldskonge, i det
bedste og for middelalderens ensidige betragtningsmaade af
religionsforholdene gunstigste lys. Ikke at tale om, at de begge
indeholder anakronismer.»
I virkeligheden viser de ord, som lægges Harald i munden,
og deres religiøse farvelægning, at vi her utvilsomt staar foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
