Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
bart fjernere fra fortællingen om Haralds klipning, end den
keltiske skik gjør.
Slægtskabet, mellem eventyret, Seilenos-sagnet, Aschmedai-sagnet,
Merlin-saanet og andre sagn. Det er ovenfor (side 601) omtalt, at den cyklus,
hvortil eventyret «Guldhaaret» hører, kløver sig efter sin
indledning i to grupper. Den ene beretter om en fangen vildmand.
I den anden gruppe er det et par barnløse folk, som ved et
overnaturligt væsens hjælp faar en søn.
Der eksisterer en stor mængde formninger af
guldhaar-eventyret. Samler man begge hovedgrupper under et, vil tallet
paa de kjendte versioner utvilsomt stige til adskillig over 150.
Indskrænker man sig derimod alene til den gruppe, hvis
fremstilling ligger til grund for Dovresagnet, vil antallet neppe løbe
op til mere end 20 til 30. Gruppen med de talrigste versioner
og dens senere afændringer forekommer langt hyppigere og over
et langt større omraade — størsteparten af Asien, saagodtsom
hele Europa, med undtagelse af den østlige del, over Øst- og
Nordafrika. Allerede af denne grund synes der at være
sandsynlighed for, at denne gruppe repræsenterer en ældre og oprindeligere
form af stoffet. Efter den almindelige udbredelse over Asien
kunde denne gruppe kaldes den asiatiske til forskjel fra den
gruppe, af hvilken Dovresagnet er fremsprunget, og som efter sin
væsentlige udbredelse kan kaldes den østeuropæiske. Grundlaget
for den østeuropæiske afændring af eventyret synes at have
dannet sig hos de slaviske folkefærd. Det asiatiske eventyr er paa
sin vei fra folk til folk og fra mand til mand kommen til
Østeuropa og har der stødt sammen med andre, beslægtede sagn og
sagntræk, og denne krydsning har affødt den formning af
eventyret, som her er betegnet som den østeuropæiske.
De motiver, som er eiendommelige for den østeuropæiske
gruppe, er fortællingen om, hvordan en konge fanger og lænker
en vildmand eller et overnaturligt væsen, hvorledes den fangne
løses af kongens søn og til gjengjæld fostrer ham og staar ham
bi; altsaa netop de træk, som har skabt Dovresagnet.
Hvilke sagnmotiver det er, som har assimileret sig med det
asiatiske eventyr og derved skabt den østeuropæiske formning,
derom faar vi et vink af en egen underafdeling af denne gruppe,
nogle slaviske og ungarske versioner. Denne lille afdeling
fortæller om indfangningen af vildmanden paa en maade, som
skiller sig ud fra de øvrige østeuropæiske versioner. Vildmanden
bliver her fanget ved at narres til at drikke vin, og
tilfangetagelsen sker som oftest i en vidunderlig have.
Men begge disse drag er eiendommelige for en ældgammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
