Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
Aschmedai er dæmonernes øverste og omtales i den hellige
skrift i Tobiæ bog (kap. 3) under navnet Asmodæus. I Tobiæ
bog fortælles, at han havde myrdet syv mænd efter hverandre.
Sara, Raguels datter i Ekbatana i Medien, var givet til syv
mænd; men Aschmedai dræbte dem, før de flk besøgt Sara,
som det saa ud til af jalousi. Paa Saras bøn til Gud blev
Aschmedai bunden af Raphael, og Sara flk Tobias, Tobiæ søn,
tilægte. Denne fortælling om Tobias er skrevet mellem 175 og
250 f. Kr. fødsel og er oprindelig forfattet paa græsk, og allerede
i den græske urskrift kaldes Aschmedai Asmodaios, og i de
latinske oversættelser helt fra Vulgata heder han Asmodæus.
Af sagnet om Salomo og Aschmedai gives der, saavidt
bekjendt, fire jødiske versioner, som afviger mere eller mindre fra
hverandre. Den ældste findes i den jerusalemske Talmud, der
antages skrevet 350 aar e. Kr.
Det indiske eventyr, som sammen med Seilenos-sagnet har
frembragt Aschmedai-sagnet, fortæller om den indiske konge
Vi-kramaditya. Han var blevet gammel, og en troldmand lærte
ham den kunst at afføre sig sit gamle legeme for at føre sin
sjæl over i en nylig afdød ynglings krop. Troldmanden
benyttede ledigheden til at gaa ind i kongens legeme og regjerede,
som om han var kongen.
Her meddeles forkortet Aschmedai-sagnet efter de yngre
versioner:
Kong Salomo havde en ring med Guds uudsigelige navn.
ved hvis hjælp han kunde byde over dæmonerne. Han spurgte
dem, hvor han kunde faa fat i ormen Schamir, som kunde kløve
de haardeste stene. Han vilde bruge den til tempelets bygning;
hammer eller jernredskader maatte ikke bruges paa det hellige
hus. Dæmonerne vidste ikke, hvor Schamir var, men henviste
Salomo til deres fyrste Aschmedai. Paa et fjeld havde denne
gravet sig en brønd, hvor han daglig kom hen for at drikke.
Brønden var lukket med en sten og forseglet med hans segl.
Naar han kom, saa han paa seglet, aabnede brønden, drak og
svævede saa atter bort. Salomo sendte Benaja med en lænke,
hvori Guds uudsigelige navn var indridset, og en ring med det
samme navn paa. Desuden tog de med uld og nogle læderflasker
med vin. De grov først en brønd under Aschmedai’s, og
nedenfra borede de et hul i bunden paa denne, saa vandet løb ned i
brønden under, stoppede saa hullet med uld og grov en tredje
brønd ved siden af Aschmedai’s, og fra denne fyldte de den
første brønd med vin gjennem et hul. Aschmedai’s segl blev
paa denne maade urørt. Saa gjemte de sig i nærheden. Da
tiden kom, steg Aschmedai ned, fandt sit segl urørt og aabnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
