- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
621

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.

ölft

laaget paa brønden. Men da han mærkede lugten af vinen, drak
han ikke. Han sagde: «Der staar skrevet: Vinen er en spotter,
og den, som drikker stærk drik, larmer, og den, som forvirres af
vin, bliver aldrig vis» (Salomos ordsprog 20, 1). Derhos
anførte han profeten Hoseas (4, 11): «Horeri, vin og most tager
forstanden fra en.» Da han imidlertid var meget tørst, saa
drak han tilslut, blev drukken og sovnede. Da kom Benaja og
lagde lænken paa ham. Aschmedai blev rasende, da han
vaagnede og vilde rive lænkerne istykker; men Benaja sagde til ham:
«Din herres navn er paa dig,» og da lod han sig føre.

Paa veien til Salomo kom Aschmedai med Benaja forbi et
sted, hvor der var et lystigt bryllup; der begyndte han at græde.
Benaja spurgte ham, hvorfor han græd, og Aschmedai svarede:
«Fordi menneskets glæder er saa forgjængelige; inden 30 dage
vil døden skille de nygifte.»

Paa torvet kom de forbi en mand, som bestilte et par sko,
som skulde vare i syv aar. Da lo Aschmedai høit, og da Benaja
spurgte hvorfor, svarede han, at manden var en nar, som
bestilte sko for syv aar; «inden syv dage ligger han paa
lig-straa ».

Saa kom de forbi en sandsiger, som sad og gav raad; da
lo Aschmedai i vilden sky. Og da Benaja igjen spurgte ham,
hvorfor han lo, sagde han: «Den blinde mand, han sidder der
og giver andre raad og aner ikke, at der under ham, der han
sidder, ligger en stor skat.»

Da Aschmedai kom til Salomo, tog han et siv, maalte fire
alen paa jorden: «Naar du er død, faar du ikke andet end fire
alen jord. Og nu i dit levende live er det ikke nok for dig at
have undertvunget verden, du forgriber dig ogsaa paa mig i min
aandeverden.» Salomo svarede, at han til tempelbygningen
trængte ormen Schamir. Aschmedai sagde, at ormen var
overgivet til havets fyrste, og denne havde sat til vogter over den
fuglen Dukifat, som ined en hellig ed havde svoret at vogte den
tro. Dukifat er hærfuglen, hvis videnskabelige navn er upiipa epops.
Hærfuglen tog ormen med sig overalt, hvor den fløi, og naar
den traf paa nøgent fjeld, saa sprængte den det straks istykker
med ormen, og saa tog den frø af træerne og saaede det, saa at
det øde fjeld blev frugtbart som andet land.

Benaja drog afsted og fandt hærfuglens rede med unger paa
et høit fjeld, og saa tog han et glas og lagde over redet. Da
hærfuglen kom hakkede og trykkede den paa glasset, og da det
ikke hjalp, saa fløi den afsted og hentede ormen Schamir og
lagde den paa glasset; men da sprang Benaja hurtig til, skræmte
hærfuglen med sit skrig, tog Schamir og bragte den til Salomo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free